Tirsdag 24. oktober 2017
Foto: Per Sørensen
Phlake og Lis Sørensen til Glostrup Festival 2017
GLOSTRUP. Den sidste weekend i august er der igen stor festival i Glostrup med god musik og masser af aktiviteter. Blandt de hotte navne, der kan opleves på musikscenen lørdag den 26. august er Lis Sørensen og Phlake
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 21. marts 2017, 08:07:48

Det er nok de færreste, som ikke kender Lis Sørensen. Hun har for længst haft 30 års jubilæum på den danske musikscene, og har gennem sin karriere haft utallige hits. Den 3. marts udkom hendes nye plade, som samtidig er hendes 16. udgivelse. Til Glostrup Festival kommer hun med sit band og giver en fuld koncert.
Selvom Phlake er forholdsvis nye på den danske musikscene, har de allerede fået masser af opmærksomhed, siden deres debutalbum Slush Hours vandt prisen som årets danske udgivelse ved Danish Music Awards i 2016. Phlake kommer oprindeligt fra Albertslund, så de vender næsten tilbage til rødderne, når de giver koncert til Glostrup Festival.
Ud over den store scene, vil der på festivalen være et musiktelt, hvor man i løbet af dagen kan opleve lokale amatørbands og underholdning for børn. Når programmet på den store scene er slut, kan festivalgæsterne kridte danseskoene, for så er der fest og dansemusik i teltet. Det er ikke offentliggjort endnu, hvilket band der lukker og slukker festivalen i teltet. Men arbejdsgruppen på Glostrup Festival 2017 kan røbe, at det bliver værd at komme efter.
Ud over musikken vil der som sidste år være et væld af aktiviteter på festivalpladsen. Tivoliland kommer med vilde forlystelser, og en række virksomheder og frivillige foreninger stiller op med aktiviteter for store og små. Der planlægges en særlig fredagsopvarmning til festivalen, og der arbejdes på aktiviteter og oplevelser om søndagen også.
Musik- og aktivitetsprogrammet for både den store scene og musikteltet offentliggøres løbende.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER