Positiv modtagelse af uddannelsesreform
BRØNDBY. Tirsdag præsenterede en ekspertgruppe en række anbefalinger, der skal lette adgangen til uddannelsessystemet for unge med faglige udfordringer. Anbefalingen bliver modtaget positivt i Brøndby

– Det ser grundlæggende godt ud.
Sådan siger Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby, da Folkebladet spørger ham, hvad han siger til den række forslag en ekspertgruppe tirsdag fremlagde på Nationalmuseet i København.
Ekspertgruppen havde fået til opgave at komme med bud på, hvordan overgangen mellem grundskole og ungdomuddannelse gøres bedre, så flere får en ungdomsuddannelse.
Et arbejde, der i den grad er væsentlig for Brøndby, da tal, der er udarbejdet i forbindelse med ekspertgruppens arbejde, igen understreger, at Brøndby er et af de steder i landet, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, efter de har færdiggjort grundskolen.
Således havde 70.000 unge i oktober 2015 i alderen 15-29 år ikke en ungdomsuddannelse, eller var i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse, i arbejde eller på førtidspension eller SU.
For Brøndby er tallet 650 ud af en gruppe på i alt 6.402. Med andre ord, så sidder hver tiende ung i Brøndby fast i overgangen mellem grundskolen og en ungdomsuddannelse.

Et bredere perspektiv
Kent Max Magelund medgiver, at Brøndby har et problem i forhold til de unge og mener derfor, at udspillet grundlæggende peger i den rigtige retning, nemlig at de mange tilbud, der er på området, hver for sig er gode, men at de skal samles. Så de unge sikres en mere ensartet og målrettet hjælp. Og så skal udspillet i en lokal sammenhæng ses i et større perspektiv, mener han:
– Vi arbejder meget med sprogtræning i Brøndby, og det skal vi fortsætte med. Sproget skal trænes helt fra daginstitutionerne, så alle har det samme udgangspunkt, og vi dermed ikke ser så store forskelle længere henne i de unges uddannelsesforløb.

10. klasse skal blive
De anbefalinger, ekspertgruppen fremlagde, skal nu omsættes i politiske initiativer igennem forhandling.
Selvom Kent Max Magelund altså håber, at forhandlingerne medfører en samling af de mange tilbud, håber han dog ikke, det er ensbetydende med, at 10. klasse forsvinder:
– Det vil være en kæmpe brøler, hvis 10. klassesskolen her i Brøndby skal nedlægges. Det er et sted med masser af vejledning fra dag et, og på kun et år hjælper man de unge til at finde en afklaring på fremtiden.
Desuden håber Kent Max Magelund, at den reform af området, der følger efter de politiske forhandlinger, må åbne flere unges øjne i retning af en håndværksuddannelse:
– Vi skal simpelthen have flere unge til at kigge i en håndværksmæssig retning. Der er gang i nogle store projekter her i Brøndby, og inden længe skal vi i gang med HP4, så der bliver i den grad brug for det og mulighed for det.

Brøndbymodel
Når de politiske forhandlinger går i gang, er det Mattias Tesfaye, valgt i Brøndbykredsen, der skal forhandle på Socialdemokratiets vegne.
Et politisk fokusområde for ham er netop, hvordan unge, der ikke går den lige vej igennem uddannelsessystemet, bliver hjulpet, og da det er en udfordring for mange unge på Vestegnen, mener han, anbefalingerne peger i den rigtige retning:
– Det ser grundlæggende godt ud, men nu skal vi jo til at forhandle.
Mattias Tesfaye besøgte for kort tid siden 10. klassesskolen og Produktionshøjskolen i Brøndby sammen med sin partiformand, Mette Frederiksen, og Kent Max Magelund. Fordi han mener, at man i Brøndby netop har fat i noget af det, der gerne må kendetegnet området fremover, og som hans partiformand derfor bør kende til:
– I Brøndby ligger flere af de tilbud, der er til gruppen, tæt på hinanden. Derfor oplever de unge i Brøndby nok hellere ikke på samme måde, at det er flere tilbud, men ser det i stedet som et samlet. For sagen er jo den, at vi skal blive bedre til at tænke på tværs.
Selvom Mattias Tesfaye også mener, at et mere samlet tilbud er væsentligt, er det samtidig afgørende for ham, at den lokale forankring fastholdes:
– For denne gruppe af unge er det vigtigt, at de ikke skal rejse for langt, så vi skal fastholde tilbuddene på Vestegnen. Det kan godt være, at for os, der rejser meget rundt, så er der ikke langt til Nørrebro eller Amager, men så snart de skal rejse flere stop med S-toget, så bliver det langt væk for dem.

På højde med andre
Samarbejde på tværs er et væsentlig begreb fremover, mener Mattias Tesfaye:
– Det er vigtigt, at vi forsøger at indtænke den lange række af forskellige tilbud, der er på området. For eksempel skal vi inddrage SSP (samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, red.) og PPR (specialpædagogisk bistand, red.)
Noget der alt sammen skal give området et løft:
– Det her område, skal ligesom erhvervsområdet og det gymnasiale område, være et kvalitetstilbud til de unge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top