Sundhedsprofil 2017: Det vigtige arbejdsredskab
Rygestophold.jpg
Louise Svarre Jakobsen, sekretariatsleder i Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, håber at indsatsen mod rygning har haft effekt siden sidste sundhedsundersøgelse. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY/HELE OMRÅDET. For tiden gennemføres en stor, national undersøgelse af borgernes sundhedsprofil. Vi har spurgt kommunerne i området, hvad den kan bruges til. I Brøndby er man ikke i tvivl om, at undersøgelsen er et vigtigt redskab i arbejdet med borgernes sundhed

– Vi er en kommune, hvor nogle af borgerne har nogle udfordringer, der gør, at de har behov for vores hjælp.
Sådan siger Louise Svarre Jakobsen, sekretariatsleder i Brøndby Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning.
Som Folkebladet kunne fortælle i sidste uge, så modtager 7.000 borgere i Folkebladets område frem til 3. maj et spørgeskema fra Region Hovedstaden, der spørger ind til, hvordan de har det.
Både i forhold til det fysiske og psykiske helbred.
Undersøgelsen, Hvordan har du det?, er en del af en national undersøgelse, Sundhedsprofil 2017, der skal opdatere den fælles viden om borgernes sundhed.
Med afsæt i den seneste undersøgelse fra 2013 har Folkebladet bedt kommunerne i området give et bud på, hvad undersøgelse kan bruges til.
Og i Brøndby fortæller den seneste undersøgelse altså, at en del borgeres sundhed er udfordret.
En kendsgerning, der sådan set ikke overrasker Louise Svarre Jakobsen, og så alligevel:
– Vi er bestemt udfordret. Men vi ved samtidig, at lægerne i Brøndby er gode til at henvise de borgere, der har brug for hjælp. Så der er faktisk på mange måder hjælp at hente. Noget af det, vi altså skal have fokus på, er, hvordan vi får borgerne til at bruge tilbuddene.

Passer godt sammen
Undersøgelsen fra 2013 viser for eksempel, at hver tiende borger i Region Hovedstaden har meget usunde madvaner. I Brøndby er tallet dog oppe på cirka 15 procent.
Også i forhold til motion befinder Brøndby sig i den tunge ende. Således dyrker hver tredje borger i Region Hovedstaden ikke den anbefalede motion, 30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen.
I Brøndby er det knap 40 procent af borgerne, der ikke får den anbefalede daglige motion.
Bortset fra alkoholvaner, hvor Brøndby til gengæld befinder sig et stykke under gennemsnittet i regionen, tegner der sig altså et billede af en kommune, hvor sundheden skal i fokus. Og det er faktisk også det, sundheden er, fortæller Louise Svarre Jakobsen:
– For tiden er emner til Brøndby Kommunes nye sundhedspolitik netop i behandling i de forskellige udvalg. Derfor kommer sundhedsundersøgelsen på et godt tidspunkt.
Resultatet af sundhedsundersøgelsen foreligger først endeligt i foråret 2018, altså et stykke tid efter, at Brøndby Kommunes nye sundhedspolitik er vedtaget af de lokale politikere.
Derfor, siger Louise Svarre Jakobsen, kan det også blive nødvendigt at tilpasse de to ting:
– Hvis nu sundhedsundersøgelsen viser nogle punkter, der er helt forskellig fra det, vi arbejder med i Brøndby Kommunes Sundhedspolitik, kan det naturligvis blive nødvendigt at justere.

Vigtigt redskab
For Louise Svarre Jakobsen og hendes medarbejdere er sundhedsundersøgelsen et vigtigt redskab:
– Det er nogle ret unikke tal, som vi kan trække ud af den her undersøgelse, så den er et godt redskab i vores arbejde.
I sidste uge kunne Folkebladet fortælle, at blot hver tredje borger i Folkebladets område indtil videre har svaret på spørgeskemaet. Et tal Louise Svarre Jakobsen håber bliver større. Men uanset hvor svarprocenten lander, mener hun, undersøgelsen er værdifuld:
– Uanset hvad, så er undersøgelsen brugbar, for den giver nogle vigtige pejlemærker i forhold til, hvor det er vigtigt at sætte ind.
Undersøgelsen kan med andre ord bruges i forhold til noget, der bliver vigtigere og vigtigere i kommunernes arbejde med sundhed:
– Forebyggelse er et centralt emne for os, og her kan undersøgelsen altså fortælle os, hvor det er vigtigt at sætte ind.

Håber på mindre røg
Af gode grunde ved Louise Svarre Jakobsen endnu ikke, hvad den igangværende undersøgelse viser.
Men hun håber, at den blandt andet viser, at indsatsen mod rygning har givet pote:
– Jeg håber, at det går i den rigtige retning i forhold til rygning. Her har Brøndby sammen med otte andre kommuner på Vestegnen og Amager iværksat et fælles rygestopprojekt, hvor borgerne på tværs af kommunegrænser kan deltage i rygestopkurser.

Relation i centrum
Spørgeskemaet er omfattende og går ifølge Louise Svarre Jakobsen også tæt på personlige emner, som ensomhed og motivation.
Men selvom det for nogle borgere altså vil føles ubehageligt at forholde sig til dette, håber Louise Svarre Jakobsen alligevel, at borgerne har lyst til at svare:
– I forhold til spørgsmålet om, hvad der driver borgerne til at gøre en indsats for deres sundhed, så får man ikke denne viden andre steder. Derfor er det godt, undersøgelsen sætter fokus på dette.
Et andet punkt, hvor spørgsmålene går tæt på, er i forhold til ensomhed.
Selvom den seneste undersøgelse fra 2013 viste, at ensomhed er et udbredt emne, mener Louise Svarre Jakobsen ikke, at ensomheden nødvendigvis er blevet større blandt borgerne, men derimod at der er kommet fokus på emnet. Derfor er den kommunale indsats også vigtig, men har samtidig sin naturlige begrænsning:
– Det er vigtigt for os at arbejde med relationer. For der er behov for, at vi igennem forskellige indsatser har fokus på området. Men kommunen og medarbejderne skal ikke være denne relation. Vi skal derimod hjælpe borgerne ud i relationer andre steder.
En holdning, der også gennemsyrer hele forvaltningsområdet, fortæller Louise Svarre Jakobsen:
– I vores arbejde her i forvaltningen har vi fokus på at hjælpe borgerne til selvstændighed og at indgå i relationer.

Et bredt sundhedsfelt
At sundhed i disse år fylder meget for kommunerne, også i Brøndby, er hævet over enhver tvivl. Det er den igangværende sundhedsundersøgelse og kommunernes arbejde for at få så høj en svarprocent som mulig et klart udtryk for.
Men sundhed er ikke blot et spørgsmål om, hvorvidt man har sunde motionsvaner eller spiser ordentligt. Nej, sundhed er et emne, der har et bredere sigte, mener Louise Svarre Jakobsen:
– Både den fysiske og den mentale sundhed griber ind i mange andre områder, for eksempel er det vigtigt at tænke sundhedsindsatsen sammen med socialområdet og i forbindelse med byplanlægning. Eller tag et område som sundhedsplejen, hvor forebyggelsen er et vigtigt emne for sundhedsplejerskerne, når de er i kontakt med børnene og familierne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top