Buslinje 22 får en ny køreplan
Busfoto.jpg
Der sker ændringer i driften af buslinje 22. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Den 23. april skete der ændringer for buslinje 22. Det skulle gerne betyde bedre busbetjening til Vesterled i aftentimerne

Frem til i søndags, den 23. april, har buslinje 22 kun kørt i en retning, nemlig Glostrup St. – Kornmarksvej – Brøndbyvej – Glostrup St. Men fremover indføres der en let ændret køreplan for buslinjen. Den nye køreplan medfører ingen forskelle på de veje, bussen betjener i dag, men derimod i retningerne, bussen kommer til at køre på, på tre forskellige tidspunkter om dagen:
Før kl. 12 kører bussen i retningen Glostrup St. – Kornmarksvej – Brøndbyvej – Glostrup St. Fra kl. 12 til cirka kl. 19 kører bussen i retningen Glostrup St. – Brøndbyvej – Kornmarksvej – Glostrup St. Og efter kl. 19 kører bussen kun i retningen Kirkebjerg Torv – Kornmarksvej – Glostrup St.
Bussen vil på den måde om aftenen betjene boligkvarteret i Vesterled hver time, i stedet for at køre rundt i industrikvarteret.
På bussens rute efter kl. 19 betjenes Kirkebjerg Parkvej kun mod Husum Torv, da bussen kører direkte ad Kirkebjerg Torv, Kornmarksvej og Glostrup St.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top