Der er brug for flere unge i kommunal­bestyrelsen
Af Kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby Hajg Zanazanian, 29 år (S) Det var en stor sejr for demokratiet, at stemmeprocenten i Brøndby steg med ca. seks procent ved sidste kommunalvalg. Desværre faldt valgdeltagelsen blandt de unge, og samtidigt bliver gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelsen højere. Det var dygtige folk, der blev valgt, uanset alder, men vi har ikke råd […]

Af
Kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby Hajg Zanazanian, 29 år (S)

Det var en stor sejr for demokratiet, at stemmeprocenten i Brøndby steg med ca. seks procent ved sidste kommunalvalg. Desværre faldt valgdeltagelsen blandt de unge, og samtidigt bliver gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelsen højere. Det var dygtige folk, der blev valgt, uanset alder, men vi har ikke råd til, at vores unge vender ryggen til demokratiet. Der er brug for, at vi gør en ekstra indsats for at sikre, at unge stiller op og deltager ved kommunalvalget til november.
Jeg vil sådan set ikke blande mig i, hvilket parti de unge stemmer på. Bare de stemmer.
Jeg vil derfor tage initiativ til at afholde en række aktiviteter, som skal lokke de unge med ind i demokratiet. Til efteråret holder vi en stor velgørenhedsturnering i fodbold for at vise at politik godt kan være sjovt. Jeg vil ligeledes forsøge at bringe kommunalvalget ud på de sociale medier, hvor unge bruger rigtig meget tid. Og jeg vil naturligvis forsøge at få lavet paneldebatter på de mange gode ungdomsuddannelsestilbud, vi har i Brøndby. Både på gymnasiet, SOSU-skolen og produktionsskolen.
Jeg håber, at alle partier vil sikre, at der er unge kandidater på stemmesedlen, så vi kan få endnu flere unge medborgere engageret i vores lokale demokrati. Hvis ikke vi gør en indsats, er det alt for nemt for de anti-demokratiske grupperinger at lokke vores unge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top