Der er en løsning
Af Ib kümmel-Nielsen Stenager 85. Glostrup Tak til Ole Dam for det sobre oplæg vedrørende renligheden i svømmehallen. Jeg har selv gennem lang tid observeret lignende mangel på en ordentlig afvaskning af både voksne og børn (herunder skolebørn af alle farver). Ligeledes kan jeg nævne fra min veninde, at nøjagtig de samme forhold gør sig […]

Af
Ib kümmel-Nielsen
Stenager 85.
Glostrup

Tak til Ole Dam for det sobre oplæg vedrørende renligheden i svømmehallen. Jeg har selv gennem lang tid observeret lignende mangel på en ordentlig afvaskning af både voksne og børn (herunder skolebørn af alle farver). Ligeledes kan jeg nævne fra min veninde, at nøjagtig de samme forhold gør sig gældende i dameafdelingen.
Det fine indlæg blev fulgt op af et svar fra Pia Hagbarth Dahlin (DF) formand for kulturudvalget, og jeg tolker dette svar som et typisk politikkersvar, at det jo koster penge, læs mere personale. Jeg har et andet svar nemlig prioritering. Jeg har selv på baggrund af mange års deltagelse i kommunalpolitik stået i samme situation, som man kunne løse, hvis man ville.
Der er brugt mange penge på for eksempel wellness, varmtvandsbassin, golføvebane, fodboldbane og legeområde. Men det tyder på, at personalehensynet mangler. Det må kunne fungere ved, at en personale runderer i omklædningen, især ved besøg af skoleklasser. Læreren har åbenbart berøringsangst overfor deres elever.
Træffer badeassistenter på manglende opfyldelse af de mest elementære hygiejneregler, må de derfor uden at gå i skænderier med børn og voksne have myndighed til at give en bortvisning fra centret.
Det skal bare praktiseres et par gange, så er problemet løst.
Det er mit helt klare indtryk, at personalet er skåret helt ind til benet, og at man derfor må omprioritere til lidt mindre luksus og holde lidt igen med nye tiltag.
Løs problemet, I har midlerne og kræfterne, det løser ikke sig selv.
PS. Hvorfor denne polemik, prøv selv at benytte foretagenet og konstater manglerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top