Lørdag 21. oktober 2017
En grøn dag er på vej
BRØNDBY. Lørdag den 6. maj er der Grøn Dag på Brøndby Genbrugsstation, og dagen skal blandt andet bruges til at tage det første spadestik til det nye byttehus
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 25. april 2017, 08:26:09

Byttemarkederne er blevet så stor en succes, at politikerne i Brøndby har besluttet, at bytteriet skal have sit eget hus. Derfor vil der i løbet af 2017 blive opført et permanent byttehus på Genbrugsstationen.
Dette kommende byttehus vil Kent Max Magelund (S), borgmester, og Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget, sammen tage de første spadestik til på Grøn Dag den 6. maj.
I det fremtidige byttehus kan man i al sin enkelthed bytte ting og sager med hinanden. Det minder om et loppemarked, men forskellen er, at alt er gratis, og at alt brugbart kan byttes.

Prøv en smoothie-bike
Der er også tænkt på børnene på Grøn Dag. De kan for eksempel lave sokkedyr og andre ting af genbrugsmaterialer.
Da årets grønne dag har temaet sundhed og ressourcer, er der også sunde indslag. Man kan for eksempel få inspiration til rygestop eller tage en cykeltur på en smoothie-bike, hvor man kan lave sin egen smoothie af overskydende frugt og grønt fra de lokale supermarkeder i Brøndby.
Der serveres økologiske og vegetariske lækkerier på dagen. Imens man smager, kan man tale med Cyklistforbundet eller få information om madspild, træning og motion. Man kan også deltage i en af konkurrencerne for både børn og voksne.

Grøn Dag den 6. maj kl. 9-13 foregår på Brøndby Genbrugsstation, Sydgårdsvej 21.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER