Glostrup Kommune giver mindst hjemmehjælp til de over 80-årige
GLOSTRUP. Glostrup Kommune satser på genoptræning og midlertidige plejehjemspladser til de ældre, og ligger derfor helt i bund, når man kigger på, hvor mange timers hjælp der bliver givet per person over 80 i kommunen, lyder forklaringen fra udvalgsformanden

I sidste uge kom Glostrup i medierne, da det kom frem, at Glostrup Kommune er den kommune i Danmark, der giver mindst hjemmehjælp i gennemsnit til personer på 80 år og op. 37 minutter i gennemsnit får hver ældre over 80 i Glostrup. Men der er en god forklaring på, at det er så lavt, mener Lars Thomsen (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget.
– Det er et gennemsnit, det man skal se på er, hvor mange 80-årige vi har på plejehjem. De udgår jo, da de jo ikke får hjemmehjælp. Noget andet, som er lidt unikt for Glostrup, er at vi har 21 midlertidige pladser til en ganske lille kommune. Cirka 15 af dem, der ligger der, er over 80. Dem har vi taget ind på de midlertidige pladser for at give dem den mest optimale pleje. De ville ellers skulle have rigtig mange plejetimer i eget hjem, siger han.
Glostrup Kommune har ifølge Danmarks Statistik 44 pladser på plejecentre, hvilket giver en plads som den 7. bedste kommune i Danmark, og 157 pladser i plejeboliger, hvilket giver en plads som nummer 63 i Danmark. Samlet set ligger Glostrup lige under gennemsnittet, med de i alt 201 boliger, på det man tidligere ville have kaldt plejehjem. Antallet af midlertidige pladser er lidt sværere at gøre op, men Glostrup Kommune ligger formentlig en del over gennemsnittet.
– I forhold til kommuner på vores størrelse, har vi mange. Når Lene Miller (centerchef i Glostrup Kommune, red.) er ude i byen, så snakker de tit om hvor mange midlertidige pladser, Glostrup Kommune har, siger Lars Thomsen.

Genoptræning
Tallene for, hvor mange timers hjemmehjælp, der bliver givet, blev i første omgang udregnet af Jyllands-Posten. Det gjorde de efter en historie fra FOA, der viste, at Glostrup ligger som nummer 78 ud af de 98 kommuner, i forbrug per over 80-årig. Her er der dog også regnet rehabilitering med. Glostrup Kommune har en strategi for at give meget genoptræning til ældre, så de kan klare sig selv.
– Vi tror på, at vi kan træne folk op til, at de kan klare sig selv. Det er ikke sundt at ligge på sofaen. Hvis man kommer i gang og klarer nogle ting selv, giver det også bedre livskvalitet, siger Lars Thomsen.
Den forklaring køber Mari-Ann Petersen, formand i FOA Social- og Sundhedsafdelingen, der er fagforening for social- og sundhedspersonalet i kommunen, dog ikke.
– Der er ikke en eneste kommune i landet, der ikke vil sige, at de satser på rehabilitering, og Glostrup har endnu til gode at vise, at de gør en ekstraordinær indsats. Det er i hvert fald ikke noget, der kan læses ud af budgettet. Det er det samlede tal for rehabilitering og pleje, der er så lavt, at kommunen skiller sig ud, siger hun.
Lars Thomsen holder dog fast i, at Glostrup Kommune gør mere end andre.
– En ting er, hvad man siger, noget andet er, hvad man gør. Vi tager det ganske seriøst. Sidste år gav vi ekstra penge til terapeuter. Vi har også en ergoterapeut udelukkende til de midlertidige boliger. Der har været en tilfredshedsundersøgelse på hele ældreområdet i vinteren 2016/17 med høj brugertilfredshed, men jeg tager naturligvis FOA’s kritik alvorligt, og jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at invitere FOA til Glostrup, hvor de opfordres til at komme med input, hvor de mener Glostrup specifikt skulle gøre tingene anderledes.
Der findes ingen tværkommunale tal for, hvor mange penge de enkelte kommuner bruger på genoptræning. Lars Thomsen siger dog, at den genoptræning, der har været meget fokus på i de senere år, i lige så høj grad har skubbet behovet for hjemmehjælp, som det har fjernet det.
– Vi skubber behovet for hjemmehjælp tre til seks år ud i fremtiden. På et tidspunkt bliver de så slidte, at de ikke kan mere, så vil vores hjemmehjælp stige. Derfor ved vi også, at vi må forvente om tre til fire år vil antallet af timer stige, siger Lars Thomsen.

Fælles serviceniveau
Det er op til kommunerne selv at sætte niveauet for, hvilken service de vil give til borgerne.
– Der er ikke minimumskrav til hjemmepleje. Serviceloven regulerer kun, at kommunerne skal tilbyde pleje, siger Eskild Høegh-Andersen fra FOA Social- og Sundhedsafdelingen.
Der er derfor heller ikke andre muligheder for at klage over den mængde hjemmehjælp, man bliver visiteret til, end at gå til lokalpolitikerne og bede dem om at sætte serviceniveauet. Det har udvalgsformanden ikke oplevet – tvært imod.
– Jeg fik faktisk en mail fra den nu tidligere seniorrådsformand i forbindelse med denne sag. Han var lidt sur. Seniorrådet har ikke oplevet at få klager over den måde, folk bliver visiteret på. De er meget tilfredse med den måde, de ældre borgere bliver behandlet på, siger Lars Thomsen.
Han siger også, at udgiftsbehovet bliver sat, så det passer til serviceniveauet og ikke omvendt. Selvom Socialdemokratiet altså har stemt for serviceniveauet i de seneste mange år, mener en kandidat til Kommunalbestyrelsen, at man skal kigge på det igen.
– Kvalitetsstandardene kunne man da sagtens forestille sig skulle ses efter i sømmene af en ny kommunalbestyrelse, særligt med baggrund i disse tal. Jeg kan ikke vurdere, om kvalitetsstandardene er lavere end i andre kommuner, det vil kræve en gennemgang, men min holdning er, at der skal ses på disse. Og så er det jo interessant at holde visitationerne op mod standarderne, således at man med et kvalitetstjek kan kortlægge om der leves op til disse, siger Gitte Limkilde, kandidat til kommunalbestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top