Køkkenmaskine koncert
køkkenmaskiner.jpg
Sune Petersen spiller på køkkenmaskiner på torsdag. Foto: DIAS
VALLENSBÆK. På torsdag kan man opleve en spændende live-optræden med kunstneren Sune Petersen i DIAS, der er en sand mester i at skabe kreative lyduniverser

I sit live værk ‘DMK’ mixer Sune Petersen lyde fra et orkester af moderne køkkenmaskiner med hjælp fra sin computer og skaber en noget anderledes koncert af hverdagens kendte lyde. Med sin tekniske snilde og nysgerrighed udforsker Sune Petersen krydsfeltet mellem teknologi og kunst og inspirerer til kreativitet i hverdagen. Sune Petersen optræder med ’DMK’ midt i myldretiden på Vallensbæks Station, så Vallensbæks borgere, rejsende og andre nysgerrige kan nyde et afbræk i hverdagen.
Sune Petersen har siden 1997 arbejdet med en kreativ tilgang til teknologien. Sune arbejder primært med videoperformance og performative installationer. Hans uddannelsesbaggrund i både datalogi og fysik sætter sit præg på værkerne, der ofte består af komplekse lysprojektioner i kombination med flere lydkanaler. Sunes indsigt i samspillet mellem kunst og teknologi har bragt ham i front inden for feltet, og han har undervist på både internationale og nationale institutioner, herunder en længere periode på Aalborg Universitet.
Det foregår torsdag den 20. april klokken 15.00 i DIAS Kunsthal, Vallensbæk Station.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top