Politikerne har blikket rettet mod erhvervsuddannelserne
IMG_7664.jpg
De fleste andre steder søger færre unge ind på en erhvervsuddannelse end tidligere. I Vallensbæk er tallet svagt stigende, men der er stadig langt op det ønskede niveau. Foto: Kim Matthäi Leland
VALLENSBÆK. Nye tal viser, at færre unge tager en erhvervsuddannelse. En undtagelse er Vallensbæk, hvor de lokale politikere havde sagen på seneste kommunalbestyrelsesmøde

Tallene for, hvor de unge søger hen efter folkeskolen er netop blevet offentliggjort, og de viser, at der i Region Hovedstaden er sket et fald i unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse.
I Brøndby er tallet af elever fra 9. og 10. klasse, der søger ind på en erhvervsuddannelse faldet fra 17 procent af de unge i 2014 til knap 13 procent i 2017.
Det samme fald viser sig i Glostrup, hvor næsten 19 procent af de unge i 2014 søgte ind på en erhvervsuddannelse, mens det i 2017 var faldet til cirka 13 procent.
Et fald, der sætter sig igennem i langt de fleste kommuner i Region Hovedstaden, hvilket ærgrer Lars Gaardhøj (S), formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Region Hovedstaden:
– Det er skuffende, at udviklingen går i den forkerte retning i hovedstadsområdet, hvor færre unge i år har valgt en erhvervsuddannelse. Allerede i 2020 kommer virksomhederne her til at mangle 7.000 faglærte. Det understreger for mig, at vi skal fortsætte det lange seje træk med at få vendt udviklingen. I efteråret har vi taget et skridt på vejen, hvor regionen sammen med kommuner, erhvervsskoler og arbejdsmarkedets parter i hovedstadsområdet har sat en række initiativer i gang, som nu for alvor skal ud og virke.

Flere mål
En undtagelse fra disse tal er Vallensbæk, hvor der i samme periode er sket en procentvis stigning.
Således søgte knap 13 procent af byens unge efter endt folkeskole ind på en erhvervsuddannelse i 2014, mens det i år var 14 procent. Ikke voldsomt, men dog en procentvis stigning.
Da politikerne i Vallensbæk mødtes til kommunalbestyrelsesmøde onsdag den 28. marts, havde de tallene til diskussion.
Ikke fordi de kunne gøre noget ved dem. Men fordi de, ligesom politikere alle andre steder, har fokus på uddannelse, og fordi de, som deres kollegaer i samtlige Vestegnskommuner, mener, at større fokus på erhvervsuddannelser er væsentlig både for eleverne, men også for området som sådan på grund af de store byggeprojekter, der i disse år foldes ud på Vestegnen.
Under debatten den 28. marts pegede Morten Schou Jørgensen (K), formand for Børne- og Kulturudvalget, netop på den forventede mangel på unge med en erhvervsuddannelse:
– Vi står overfor en kæmpe udfordring her i landet, idet antallet af faglærte er faldende, og efterspørgslen efter højt kvalificeret faglært arbejdskraft ifølge fremskrivninger vil stige markant.
Samtidig pegede Morten Schou Jørgensen dog på, at de unges uddannelsesvalg skal ses i en større sammenhæng:
– Her i Vallensbæk er vi selvfølgelig også optaget af denne problemstilling, men overordnet set er vores mål, at vores unge vælger den rigtige uddannelse for den enkelte første gang. Det er det vi alle her i kommunalbestyrelsen har sat som mål i vores politiske målsætninger, som lyder, at 98 procent af alle unge i Vallensbæk Kommune skal påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Skal møde det i skole
Den nuværende regering har en målsætning om, at hver fjerde elev efter 9. eller 10. klasse i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse.
Skal denne målsætning indfries er selv en kommune som Vallensbæk presset.
En målsætning Morten Schou Jørgensen på mødet sådan set var enig i:
– Om det så betyder, at 25 procent af vores unge vælger en erhvervsuddannelse ville da være rigtig godt set fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Men jeg vælger altså at se det fra et Vallensbæk-perspektiv, og her gælder det først og fremmest om at de unge får en ungdomsuddannelse, der passer til dem. Når det så er sagt, så gør vi allerede en hel del her i kommunen for at gøre opmærksom på erhvervsuddannelserne og det, som de kan og tilbyder. Det er vigtigt for os, at eleverne møder uddannelserne og ikke mindst erhvervslivet, så de opnår kendskab til uddannelses- og karrieremulighederne inden for håndværksfagene.

Tidssvarende rammer
På mødet var Søren Wiborg fra Socialdemokratiet enig med Morten Schou Jørgensen i, at det væsentligste i Vallensbæk er målsætningen om, at 98 procent af de unge får en ungdomsuddannelse, og at det dernæst er vigtigt at fokusere på andelen, der får en erhvervsuddannelse. Søren Wiborg benyttede dog samtidig lejligheden til at pege på, at der i Vallensbæk også er unge, der ikke får en uddannelse:
– 70 unge mellem 18 og 29 år er ikke i gang med eller har gennemført en uddannelse. På Vestegnen udgør gruppen cirka 2.000, og i Vallensbæk er det formentlig et sted mellem 200 og 250. Det er altså en restgruppe, hvor flere af dem nok skal klare sig alligevel, men der er altså fortsat en gruppe også her i Vallensbæk som mangler opkvalificering. Socialdemokratiet i Vallensbæk har en opfattelse af, at folkeskolen her i Vallensbæk ikke er helt god nok til at gøre de unge opmærksom på muligheden for en erhvervsuddannelse.
Under henvisning til et tidligere forslag om, at man bør samle eleverne på skolerne efter alderstrin, argumenterede Søren Wiborg for, at der mangler tidssvarende lokaler og redskaber til at gøre eleverne opmærksom på de erhvervsfaglige uddannelser:
– Der mangler redskaber, der kan bruges i undervisningen, og der mangler tilgang til murerfaget, tømrerfaget og malerfaget. Det er tankevækkende, at vi som kommune ikke allerede nu sætter gang i initiativer, så vi fremover kan løfte opgaverne. Der er også en del ledig arbejdskraft fra erhvervsskolerne, der sagtens kunne løfte opgaven.

Erhverv i bestyrelsen
Ligesom de andre kommuner i Hovedstadsområdet er Vallensbæk Kommune medlem af KKR, et forum hvor kommunerne diskuterer forskellige politiske temaer.
KKR Hovedstaden har netop opfordret kommunerne til at fokusere på målene for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
KKR opfordrer således kommunerne til at komme med forslag til konkrete initiativer på området.
Netop denne henvendelse fra KKR hentydede Kenneth Kristensen Berth (DF) til, da han på mødet sagde:
– Hvis jeg skal være helt ærlig, forstår jeg ikke anmodningen fra KKR Hovedstaden om, at vi i Vallensbæk skal fastsætte en andel af vores unge, som skal tage en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse. I det brede forlig om erhvervsskolernes fremtid som er indgået på Christiansborg står der, at 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse og 30 pct. skal gøre det samme i 2025. Det mål føler jeg mig jo forpligtet af, så jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal have et andet mål i Vallensbæk.
Desuden benyttede Kenneth Kristensen Berth muligheden til at pege på et tidligere forslag fra partiet:
– Så kan vi diskutere, hvordan vi når hen til det mål – og der har Dansk Folkeparti jo konkret foreslået, at der skal repræsentation fra erhvervslivet i skolebestyrelsen. Det blev så stemt ned af de andre partier. Det er trist.

En anden historie
Det er ikke kun politikerne i Vallensbæk, der har fokus på udfordringerne med at få unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Det samme har flere af landspolitikerne. En af dem er Mattias Tesfaye, der er valgt til Folketinget for Socialdemokratiet. Om den generelle situation på Vestegnen siger han:
-Det er altså ærgerligt, at færre unge i hovedstaden vælger en erhvervsuddannelse. Virksomhederne her på Vestegnen har brug for flere faglærte og der er i forvejen for mange, der ikke har en uddannelse. Vi risikerer for hård kamp om stadigt færre ufaglærte jobs. Jeg vil derfor opfordre både lokalpolitikere, lærere og forældre til at præsentere de praktiske fag for alle unge.
Det er dog ifølge Mattias Tesfaye en stærk fortælling, erhvervsuddannelserne er oppe imod:
– Der bør arrangeres erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, ligesom det er vigtigt at skolerne har praktiske valgfag i de ældste klasser. Desuden ved vi fra undersøgelser at mange skolelærere selv har et meget præcist billede af gymnasieuddannelserne, men til gengæld er mere tvivlende overfor erhvervsuddannelser. Den udfordring må både lokalpolitikere, skoleledelser og lærerne selv få taget alvorligt.

Regeringen har en målsætning om, at andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse skal op på 25 procent i 2020, og at andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025.
I 2013 valgte 19 procent af grundskolens afgangselever ifølge tal fra Undervisningsministeriet en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens blot 14 procent af eleverne i hovedstadsregionen valgte en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top