Produktionshøjskolen vinder priser
natascha_duus_phs_02.jpg
Ved årets Zoom Festival vandt fotoelev på Produktionshøjskolen i Brøndby, Natascha Duus, en pris for en fotoserie, hvor dette foto indgår. Foto: Natascha Duus
BRØNDBY. Elever på Produktionshøjskolen i Brøndby vandt tre priser ved årets ZOOM Festival, for filmen koncerten og for en serie fotos

ZOOM Festivalen 2017 dannede i sidste uge for tiende år i træk grobund for, at elever fra produktionsskoler over hele landet dyster inden for fotografi og film.
Og endnu engang viste elever fra Produktionshøjskolen i Brøndby, at de er gode til det med film og fotos.
Således vandt holdet bag filmen Koncerten prisen for årets bedste film og bedste klip.
At filmen Koncerten skulle have prisen som årets film begrundede dommerne blandt andet med følgende ord:
– Koncerten udviser et ekstremt veludført teknisk niveau, der hænger godt sammen med en velfortalt historie. En klassisk veludført kortfilm, hvilket er en langt større ros end det umiddelbart lyder af. Vi har tidligere rost både fortællingen og fotograferingen og dét er symptomatisk for en ekstremt vellykket kortfilm. Der er drama, humor, spænding, de kunstneriske valg passer sømløst ind i fortællingen og skaber en god fremdrift.

Fotograf hædret
Også fotoeleven Natascha Duus vandt en pris, for bedste fotoidé med sin billedserie på tre billeder.
Om det sagde dommerne:
– Fotografen forholder sig til konkurrencens tema på en meget simpel og banal måde, men som vi ser her, så er det det, der oftest virker allerbedst. Det lykkes for fotografen at gøre det banale og simple til noget originalt. En opgave som ofte er rigtig svær at løse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top