Rønn Hornbech om Luther
VALLENSBÆK. I dag holder Birthe Rønn Hornbech foredrag i Vallensbæk om Martin Luther i anledning af 500 års jubilæet for reformationen

I 2017 er det 500 år siden, at Martin Luther slog sine 95 teser op på døren til Slotskirken i Wittenberg, hvilket opfattes som reformationens begyndelse.
Det fejres i Vallensbæk Sogn af en række foredragsholdere, som med hver sin vinkel stiller skarpt på reformationens betydning for vores fælles samfund.
Birthe Rønn Hornbech, forfatter og samfundsdebattør; tidl. minister, MF og vicepolitimester, lægger ud med et foredrag om Luthers toregimentelære.
Birthe Rønn Hornbech har i sit politiske virke og i retsvæsenet været meget bevidst om de to regimenter. Det handler kort sagt om, hvad staten skal blande sig i og ikke blande sig i. Det er det afsæt, hun vil tage, når hun i dag holder foredrag om emnet i Vallensbæk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top