Runder 25 år
150317_09.jpg
Vallensbækvirksomheden Flexkapacitet fylder 25 år. I alle årene har det været Helene Koers, der stod i spidsen for virksomheden. Foto: Pressefoto
VALLENSBÆK. Her i april runder servicevirksomheden Flexkapacitet, der holder til i Vallensbæk, 25 år. I alle årene har Helene Koers stået i spidsen for virksomheden

I denne måned er det 25 år siden, at Vallensbækvirksomheden Flexkapacitet så dagens lys, og siden begyndelsen er det Helene Koers, der har stået i spidsen for Flexkapacitet.
At både hun og virksomheden kan fejre 25 års jubilæum skyldes ifølge Helene Koers en bestemt holdning:
– Jeg har altid lige skullet se, hvad der var rundt om næste hjørne. Det ligger dybt i mig. Samtidig har jeg et positivt sind. Tilsammen giver de to egenskaber mig nok en større risikovillighed, da jeg næsten kun kan se muligheder og derfor er hurtig til at prøve nye ting af og deraf udvikle forretningen.
Flexkapacitet tilbyder virksomheder løsninger inden for kundeservice, receptions- og sekretariatsservice, ordrebehandling, tidsbestilling, bogholderi og løn og beskæftiger i dag 12 medarbejdere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top