Tirsdag 25. april 2017
Samråd om boligvejledning aflyst
GLOSTRUP. Efter Glostrup Kommune var blevet beskyldt for at opfordre borgere til at flytte til Lolland, kaldte to Socialdemokrater til samråd. Det er nu aflyst
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 18. april 2017, 08:55:21

I slutningen af oktober skrev Lolland-Falsters Folketidende, at Glostrup Kommune havde opfordret borgere, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet, til at flytte til en billigere bolig på Lolland. Glostrup Kommune benægtede historien.
Historien fik blandt andet Kirsten Normann Andersen (SF) til at stille spørgsmål til den daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), om det var i orden.
Det fik også Leif Lahn Jensen (S) og Kaare Dybvad (S) til at kalde to ministre i samråd. Det var Jørn Neergaard Larsen (V), der var beskæftigelsesminister, og Inger Støjberg (V), der var udlændinge-, integrations-, og boligminister.
Da det var svært at få de to ministres kalendere til at gå op, blev mødet først planlagt den 1. december. 28. november fik Danmark ny regering, og ingen af de to ministre beholdt det relevante område.
Derfor blev samrådet udskudt, ind til de nye ministre var inde i sagerne og kunne give nogle ordentlige svar.
For de to nye ministre var det også svært at finde plads i kalenderen, og nu har de to spørgere valgt at trække samrådsspørgsmålene tilbage.
– Det gjorde vi fordi, spørgsmålene i løbet af det halve år er blevet forældet. I samarbejde med vores boligordfører er vi blevet enige om, at vi har fået svar på spørgsmålene andre steder, siger Leif Lahn Jensen.
Han henviser blandt andet til det svar, som Karen Ellemann gav i forbindelse med sagen.
– Jeg kan konstatere, at regeringen ikke er interesseret i at hjælpe de her mennesker yderligere. Kommunerne må klare det indenfor de nuværende rammer. De tror, at færre penge bringer flere i arbejde. Det er det samme, som regeringerne gjorde op gennem 00’erne, og der viser undersøgelser, at det ikke virkede. Regeringen vil ikke gøre mere, det er jeg dybt uenig i, siger han.

Tre spørgsmål
Det var tre spørgsmål, som Leif Lahn Jensen havde stillet til samrådet, og fordi de handlede om både boligpolitik og beskæftigelsespolitik, skulle der to ministre til for at svare på spørgsmålene.
Det første spørgsmål handlede om, hvornår regeringen blev klar over, at familier i Danmark ville blive tvunget til at forlade deres boliger, som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Det andet spørgsmål handlede om, hvad regeringen har gjort for at hjælpe borgerne med at finde nye og billigere boliger og det sidste spørgsmål handlede om, antallet ledige billige boliger i Danmark.
De tre spørgsmål bliver altså ikke besvaret direkte, men er ifølge Leif Lahn Jensen blevet besvaret inddirekte i andre sammenhænge.
– Vi kan holde alle de samråd vi vil, vi vil stadig få samme svar, som vi så er uenige i, siger han.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.