Slut med skærpet tilsyn
FB50.jpg
BRØNDBY. Det skærpede tilsyn, den private daginstitution Solstrålen har været under, er nu stoppet. Udvalgsformanden mener, der ikke er grund til at opretholde det

I december måned 2016 kunne man i Folkebladet læse om den private daginstitution Solstrålen i Ulsøparken.
Institutionen var blevet underlagt skærpet tilsyn, da der var blevet klaget over, at dansk ikke var det gennemgående sprog i institutionen.
Til Folkebladet sagde Sultan Kafa dengang:
Selvfølgelig taler vi dansk. Det er uden tvivl hovedsproget, og det står for eksempel også i vores personalehåndbog, at det er det gennemgående sprog i institutionen.
Nu har institutionen igen været på dagsordene i Børneudvalget, og her blev meddelt, at det skærpede tilsyn ophører, og at institutionen igen bliver underlagt det almene pædagogiske tilsyn.
En beslutning, der i sagsfremstillingen bliver begrundet således:
– Forvaltningen har hen­over vinteren 2016/2017 udført skærpet tilsyn med et øget antal uanmeldte tilsyn
og kan her konstatere, at personalet taler dansk med hinanden, med børnene og med forældrene, samt at børnene taler dansk indbyrdes og henvender sig til den tilsynsførende konsulent på dansk.
En beslutning, Arno Hurup Christiansen (S), formand for Børneudvalget er godt tilfreds med:
– Der er ikke noget at komme efter. Institutionen har været under skærpet tilsyn, men da vi ikke har oplevet problemer, er der ingen grund til at opretholde det skærpede tilsyn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top