Bordtennismedaljer til Brøndby
2017-05-06-366.jpg
Fra venstre: Celine Andersen, Kamilla Petersen og Ida Schøsler vandt DM-sølv i pigedivisionen. Foto: Kim Holm Pedersen
SPORT. To spillere fra Brøndby Bordtennis Club har netop vundet medaljer med deres overbygningshold

I pigedivisionen havde Brøndbys Kamilla Petersen på overbygningsholdet Vestegnen samt Emil Friis-Hansen i juniordivisionen på fællesholdet Amager kvalificeret sig til Ungdoms-DM for hold, da det for nyligt blev afholdt.
Pigedivisionen var forsvarende danmarksmestre på andet år og skulle igen forsøge at forsvare titlen. I semifinalen blev det til sejr over Sjørring, og i finalen var modstanderen sidste års sølvvindere fra Hvidovre.
Selvom pigerne kæmpede, var Hvidovre en lidt for stor mundfuld, og Vestegnens pigedivisionshold endte med at få en sølvmedalje om halsen.
Amagers juniordivisionshold vandt en meget tæt semifinalesejr over Silkeborg og mødte i finalen Vejle/Brønderslev, der var blevet nr. 1 i gruppespillet i den anden kreds.
Efter en helt lige start, hvor de to hold fulgtes ad til 3-3, trak Amager fra til sidst og vandt med cifrene 8-4, hvorefter de kunne stille sig øverst på podiet som danmarksmestre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top