Onsdag 24. maj 2017
Gyrite Johansen, dagplejeleder i Brøndby Kommune, håber, at flere vil tage dagplejen med i deres overvejelser, når de skal vælge pasningstilbud. Foto: Heiner Lützen Ank
Dagplejen viste sig frem
BRØNDBY. Onsdag blev der fejret Dagplejens Dag i Brøndby. En dag, der skal vise, at dagplejen er et tilbud, der er værd at overveje
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 16. maj 2017, 08:38:16

Onsdag eftermiddag havde dagplejerne i Brøndby sat hinanden stævne på plænen ved siden af rådhuset.
En dag, hvor der naturligvis var god mulighed for at børn og dagplejere, der allerede har deres daglige gang i dagplejen kunne hilse på og lege med dem, de kender i forvejen.
Men hvor tanken i lige så høj grad var, at forældre, der endnu ikke kender til dagplejens tilbud, kunne få et indblik i pasningsform, der er bygget op om et lille, nært tilbud.
Og der er, fortæller Gyrite Johansen, dagplejeleder i Brøndby Kommune, god grund til at fortælle om tilbuddet:
– Det er desværre vores indtryk, at der er flere forældre, der ikke kender til dette tilbud. Det er ærgerligt. Ikke fordi de nødvendigvis skal vælge det, men fordi de, hvis de ikke kender til det, ikke overvejer det.
Når flere forældre ikke kender til dagplejetilbuddet, er de, siger Gyrite Johansen, naturligvis heller ikke klar over, at tilbuddet bygger på de samme faglige prioriteter, som også gælder på institutionsområdet:
– Vi har en høj grad af pædagogisk faglighed og arbejder med de samme prioriteter. Det er et tilbud, der er bygget op om mindre enheder, og hvor vi har stærk fokus på at opleve det enkelte barn som unik.
Det er ikke kun lederen af dagplejen i Brøndby, der er tilfreds med tilbuddet.
Det samme er Isabell Damø, dagplejer i Brøndby Strand:
– Jeg synes, det er et godt tilbud, og man møder mange forskellige børn. Det er ikke sådan, at det kun er en bestemt gruppe mennesker, der benytter dagplejen.
En dagplejer har normalt tre eller fire børn, det kan svinge i forhold til det samlede antal børn, der skal passes. Men det lille antal børn gør tilbuddet særlig, mener Isabell Damø:
– Der er masser af nærvær, og man kommer meget tæt på både børn og forældre, og det kan jeg rigtig godt lide.
Isabell Damø har tidligere i et læserbrev i Folkebladet ærgret sig over den fordom, nogle har i forhold til dagplejen. En fordom, hun håber, en dag som denne kan rykke ved:
– Der er nogle, der har en fejlagtig opfattelse af, at vi for eksempel går rundt i et storcenter hele dagen. Men vi har en høj faglighed og er løbende under uddannelse. Selv har jeg valgt til at blive dagplejer, og det er jeg glad for.

Foto: Heiner Lützen Ank

Foto: Heiner Lützen Ank

Foto: Heiner Lützen Ank

Foto: Heiner Lützen Ank

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.