Tirsdag 24. oktober 2017
Brøndby Kommune arbejder med, hvordan man kan sikre Brøndby Strand Centrum som et godt sted, forsikrer Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget. Foto: Heiner Lützen Ank
Der er fokus på centeret
BRØNDBY. Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget, lover, at kommunen har fokus på forholdene for Brøndby Strand Centrum
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 23. maj 2017, 08:06:15

– Hvem er de ansvarlige for infrastrukturen i Brøndby Strand Centrum? Vi er en gruppe borgere, som er trætte af forholdene. Her tænker vi ikke på en renovering. Vi kunne få et godt center med enklere midler. Det kan ske nemt. Vi kunder ville blive glade i en fart. Vi er ikke glade nu.
Sådan skrev Carsten Hansen i et læserbrev i Folkebladet den 9. maj.
Som svar på dette, skrev Charlotte Tvermoes, administrationschef hos KFI, der ejer Brøndby Strand Centrum:
– Der er netop afholdt generalforsamling i centerforeningen, som består af lejerne i centret, og den nye bestyrelse skal være med til positivt at arbejde for at forbedre aktiviteten og dagligdagen i centret.
Drøftelser omkring de tiltag, som skal tages, er i gang, så forhåbentlig vil kunderne i centret indenfor kort tid kunne mærke en forskel.

Bliver arbejdet på sagen
Efterfølgende har Folkebladet spurgt Vagn Kjær-Hansen (SF), hvad han siger til forholdene i og omkring Brøndby Strand Centrum:
– Forvaltningen har lige nu fokus på de problemstillinger, der er i forhold til centeret. Nok ikke noget, der kan løse de konkrete problemer, der måtte være, men mere i forhold til de overordnede linjer. Så snart vi ved noget mere, bliver det naturligvis meldt ud. For det er i alles interesse, at alle ved så meget som muligt.
Og så ærgrer det Vagn Kjær-Hansen, at Kiwi-butikken, som åbnede i november 2016, nu lukker igen:
– Det er da ærgerligt, at Kiwi lukker. Der er sket meget i forbindelse med den nye butik, der er blevet ryddet op, og der er blevet åbent op ud mod parkeringspladsen. Her har KFI og centerforeningen gjort noget, så det er da super ærgerligt.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER