Mandag 23. oktober 2017
Døgnrapporten
HELE OMRÅDET. Uddrag af Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 17
Skrevet af Mette Agner Clausen - 2. maj 2017, 08:21:58

Mand tilbageholdt for butikstyveri
GLOSTRUP.
Mandag den 24. april kl. 14.09 blev en 40-årig mand tilbageholdt for butikstyveri i en elektronikforretning på Hovedvejen i Glostrup, da en butiks­vagt havde bemærket, at manden havde gemt forskelligt elektronik i sin taske og i sine lommer.

Tricktyveri i Brøndby
BRØNDBY.
Mandag den 24. april omkring kl. 16.20 blev en 93-årig dame udsat for tricktyveri i sin opgang på Nygårds Plads i Brøndby. Damen havde netop været ude at handle, da hun blev opsøgt af en kvinde, som spurgte hende om noget, hun ikke forstod. Kvinden tog elevatoren op til sin lejlighed, hvor hun kort tid efter opdagede, at hun ikke længere havde sin pung i sin jakkelomme. Hun kontaktede banken med det samme, men der var allerede foretaget flere hævninger fra kortet.
Kvinden beskrives som:
Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, ca. 160-170 cm. høj med sort, kort hår. Hun var iklædt en sort jakke.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

21-årig kørte påvirket
GLOSTRUP.
Onsdag den 26. april kl. 00.59 blev en personbil bragt til rutinemæssig standsning på Hovedvejen i Glostrup på grund af usikker kørsel. Føreren af bilen, en 21-årig mand, viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev sigtet og anholdt for dette.

Mand kørte påvirket af euforiserende stoffer
GLOSTRUP.
Onsdag den 26. april kl. 00.59 blev en personbil bragt til standsning på Hovedvejen i Glostrup på grund af usikker kørsel. Føreren af bilen, en 21-årig mand, blev testet positiv for cannabis og kokain, hvorfor han blev sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. Ved efterfølgende visitation blev der ligeledes fundet en joint i en af medpassagerernes sko.

Forsøg på butikstyveri
GLOSTRUP.
Onsdag den 26. april kl. 10.30 blev en 38-årig mand tilbageholdt for butikstyveri i et byggemarked på Ejby Industrivej i Glostrup, efter han passerede den sidste betalingskasse med flere varer, han ikke havde betalt for.

Røveri mod kiosk
BRØNDBY.
Onsdag den 26. april kl. 21 blev det anmeldt, at en ukendt gerningsmand havde begået røveri mod en centerkiosk ved Brøndby Strand Centrum. Gerningsmanden bankede på butikkens bagdør efter lukketid, hvorefter den kioskansatte åbnede døren. Gerningsmanden trak en kniv, og skubbede sig selv ind i butikken, hvorfra han bl.a. tilegnede sig et ukendt kontantbeløb, taletidskort og frimærker.
Gerningsmanden beskrives som:
Mand, ca. 175 cm. høj. Han var iført en sort hættetrøje og en maskering for ansigtet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser i dagtimer på hverdage rettes til Lokal Efterforskning Øst på telefon 72 58 79 66, eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Ung mand kørte påvirket
BRØNDBY.
Torsdag den 27. april kl. 01.10 blev en 21-årig mand sigtet for at køre bil, mens han var påvirket af kokain, da han blev bragt til rutinemæssig standsning på Højstens Boulevard i Brøndby. Der var yderligere to passagerer i bilen, som ligeledes var påvirket.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER