Fejring af lokal skaberglæde
GLOSTRUP. Borgernes Udstilling 2017 i Glostrup Fritidscenter åbnes med fernisering torsdag 11. maj

Borgernes Udstilling er en stolt Glostrup-tradition, hvor lokale kreative talenter præsenterer egne værker. Det er i år 29. gang, at man på denne vis samles om skaberglæden og igen i år er der lagt op til en alsidig og spændende udstilling, hvor man kan opleve malerier, tegninger og sågar en dekoreret dukkeseng. Borgernes Udstilling rummer det hele og har noget for enhver smag, og skaber derfor år efter år begejstring hos både publikum og udstillere.
Udstillingen åbnes af formand for Kulturudvalget Pia Dahlin torsdag 11. maj kl. 16.30. Der er musik fra Glostrup Musikskoles dygtige elever og derudover bliver der rig lejlighed til at gå på opdagelse blandt spændende og alsidige værker fra de lokale udstillere. Der er fri adgang.
Borgernes Udstilling arrangeres af Glostrup Kommunes Kulturudvalg og Glostrup Bibliotek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top