Søndag 22. oktober 2017
Dette maleri af Byparken er et af mange værker på udstillingen. Foto: Peter Storm Hansen
Glostrups borgere udstiller
GLOSTRUP. Borgernes Udstilling 2017 i Glostrup blev åbnet på behørig vis
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 23. maj 2017, 08:12:56

Et miks af livlige stemmer og munter musik blandede sig med et væld af farver og former, da Borgernes Udstilling 2017 blev behørigt indviet med fernisering torsdag den 11. maj i Glostrup Fritidscenter.
Kulturudvalgsformand Pia Dahlin bød velkommen og takkede de mange, der havde mod til at demonstrere deres kreative evner, hvorefter elever fra Glostrup Musikskole gav prøver på deres færdighed. Der blev budt på forfriskninger, og de fremmødte cirkulerede blandt værkerne for at opleve, hvad årets udstillere havde formået.
Da udstillingen ikke censurerer, men lægger op til at give skaberglæden frit spil, var det er bredt spektrum af billeder og andet, der mødte en. Formen vekslede mellem maleri, tegning og sågar en dekoreret dukkeseng og udtrykket gik fra det yderst omhyggelige og deltaljerede til det meget ekspressive. Denne alsidighed skaber en spændende udstilling med noget for alle.
Borgernes Udstilling kan opleves frem til torsdag 1. juni. Udstillingen er arrangeret af Kulturudvalget i Glostrup i samarbejde med Glostrup Bibliotek.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER