Tirsdag 22. august 2017
Historier fra arkivet
Vi har været en tur i vores arkiver og har fundet lidt gamle historier frem. Historierne kan være forkortet af redaktionen. Husk at du også kan komme forbi og finde de gamle aviser, hvis der er noget du lige står og mangler.
Skrevet af Mette Agner Clausen - 30. maj 2017, 08:01:12

27. maj 1987
Når dagligdagen er ramlet sammen
Solvang i Glostrup tilbyder hjælp, hvis du er faldet udenfor samfundet
glostrup. Et ukendt, men stigende antal mennesker, har ”svært ved at tilpasse sig samfundet”.
Det er ensomme og boligløse mennesker, mennesker, der af den ene eller anden grund har mistet fodfæstet, og tit mennesker, med et betragteligt alkohol- eller medicinforbrug.
På forsorgshjemmet Solvang i Glostrup står dørene åbne for disse mennesker. Her kan man komme ind fra gaden, eller man kan komme med en henvisning fra læge eller sagsbehandler.
Amtets nyeste og eneste forsorgshjem må ikke afvise nogen, og har personalet til at hjælpe og rådgive. I fredags holdt man officiel indvielse, men hjemmet har fungeret siden januar – og fungeret godt.
Rådgivningen og hjælpen har lige så mange ansigter, som antallet af beboere.
Solvang har plads til 25 beboere, fortrinsvis på eneværelser, og dertil 10 personer, der bor i egne hjem, men har deres daglige gang på stedet. Gennemgående er dog, at praktisk talt alle beboere er i en såvel social som psykisk krise, der har medført misbrug af den ene eller anden art.
Størstedelen af de 35 har et alkoholproblem, som de her forsøger at slippe af med. På Solvang kan de få hjælp til afrusning og nedtrapning. Men det nytter jo ikke meget, hvis de efter opholdet ryger direkte ud i det gamle miljø igen.
Derfor rådgives der også med henblik på etablering i deres egen bolig, ligesom der ydes den nødvendige praktiske hjælp.
Charlotte

28. maj 1997
To konservative genopstiller ikke
Tidligere borgmester, Poul Hansen, stopper efter knap 40 år i lokalpolitik. Lone Shriver trækker sig også som konservativt medlem i Vallensbæk
vallensbæk. Borgmester Kurt Hockerup er kørt i stilling til en ny, fireårig periode i borgmesterstolen i Vallensbæk.
På det netop afholdte opstillingsmøde blev den 52-årige borgmester – helt som ventet – udpeget som Det konservative Folkepartis spidskandidat til kommunalvalget den 18. november.
– Vi har fundet en meget alsidig liste, som fordeler sig næsten ligeligt mellem kønnene og med en god aldersfordeling, siger borgmester Kurt Hockerup.
Den konservative liste består af 19 kandidater, ni kvinder og 10 mænd.
Det er første gang Hockerup skal forsvare posten som borgmester.
Ved det seneste valg, hvor han afløste Poul Hansen, sørgede han med 2.437 personlige krydser for, at Vallensbæk blev landets stærkeste konservative kommune. Partiet fik 65 procent af stemmerne, hvilket var flere end den normale konservative højborg i Hørsholm.
Kun to af de nuværende 10 konservative byrådsmedlemmer har besluttet ikke at genopstille.
Det handler om tidligere borgmester Poul Hansen, der efter næsten 40 års lokalpolitisk arbejde trækker sig tilbage, samt Lone Schriver, der siger stop efter 28 år i lokalpolitik.
Tob

30. maj 2007
Op og ned for Brøndby
Brøndby sluttede sæsonen med en elendig indsats på udebane efterfulgt af en hjemmesejr
brøndby. Brøndby IF er to forskellige hold ude og hjemme. Sådan har det været hele sæsonen, og sådan sluttede det også i sidste uge.
Torsdag var Brøndby på besøg hos Silkeborg, der indtil da ikke havde vundet en eneste gang i sæsonen på eget græs.
Brøndby kom da også bedst fra start, da Marc Olsen få minutter inde i anden halvleg bragte Brøndby på 1-0 med et fladt venstrebensspark, men inden kampen var omme, havde Silkeborg både udlignet og scoret sejrsmålet efter to situationer, hvor målmand Stephan Andersen bestemt ikke så for overbevisende ud.
Dermed må Brøndby tage hul på den nye sæson med sit tyngende udebanekompleks hængende over
hovedet.
Søndag var Brøndby tilbage i trygge omgivelser hjemme på Brøndby Stadion, hvor holdet nærmest har været urørlig i denne sæson.
Morten Duncan Rasmussen bragte Brøndby foran 1-0 mod Horsens i første halvleg efter et godt indlæg fra Chris Katongo, mens samme Katongo var på pletten i anden halvleg, da han smukt scorede til 2-0.
Tob

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.