Tirsdag 22. august 2017
Et politisk flertal har vedtaget, at der må bygges i en højde op til seks etager, der hvor Kultur- og Borgerhuset ligger i dag. Foto: Illustration: Mette Agner
Højere bygninger kan skyde op på Stationstorvet
VALLENSBÆK. På onsdagens kommunalbestyrelsesmøde blev det vedtaget, at der må bygges op til seks etager på Stationstorv nord. En diskussion, der affødte hårde ord
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. maj 2017, 08:50:50

Først konklusionen: Et flertal i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk besluttede onsdag at ændre i en del af lokalplanen for Stationstorv nord, Lokalplan 81.1, afsnit C1.
Det sker efter, at forslaget har været sendt i offentlig hørring i otte uger.
Ændringen betyder, at der, hvis ønsket opstår, kan bygges i op til seks etagers højde, hvor Kultur- og Borgerhuset ligger i dag.
En beslutning som både De Konservative og Socialdemokratiet stemte for, hvorfor forslaget altså blev vedtaget.

Var ikke opmærksom
De to øvrige partier i kommunalbestyrelsen, Venstre og Dansk Folkeparti, var dog på ingen måde tilfredse med beslutningen.
Især Venstres Niels Jørgensen var utilfreds. En utilfredshed, der på sin vis også var rettet mod ham selv.
På mødet beklagede Niels Jørgensen nemlig, at han først sent i processen var blevet opmærksom på, at forslaget åbnede for muligheden for at bygge op til seks etagers højde:
-Selvom det står i materialet, at der kan bygges op til seks etager, så har jeg ikke været opmærksom på det. Det erkender jeg. Men jeg blev opmærksom på det, da Dansk Folkeparti pegede på det. Derfor bliver jeg nødt til at stemme imod noget, jeg tidligere har stemt for. For er det fornuftigt, at vi skal til at bygge i den højde? En ting er, at borgmesteren og kommunaldirektøren får forhindret udsynet. En anden ting er, om det overhovedet passer ind i området. Hvordan vil det passe rent trafikalt, hvis der kommer fem etager ekstra derovre? Der skal måske være lejligheder og kontorer. Hvor skal vi gøre af de ekstra biler. Derfor er det forkert, at vi giver muligheden på nuværende tidspunkt, selvom der ikke er nogle planer lige nu.
Derfor foreslog Niels Jørgensen på mødet, at der skulle ændres i projektet:
”Området, hvor Kultur- og Borgerhuset ligger i dag, ændres til maksimalt at måtte kunne blive i 3 etager, som for de nærmest liggende nabobygninger.”
Dansk Folkeparti var på mødet enig med Venstre. Således sagde Kenneth Kristensen Berth:
– Vi vil ikke være med til seks etagers højhus til eventuel erstatning for Kultur- og Borgerhuset. Man kunne selvfølgelig resignere og sige, at med de huse, der er bygget op til Vallensbæk Torvevej, så kan det være lige meget, men at placere et 6-etagers hus klods op og ned af Rådhuset. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er blot med til at ændre karakteren af stationsområdet endnu mere i en forkert retning.
Desuden mente Kenneth Kristensen Berth, at et eventuelt nybyggeri ville være udtryk for manglende respekt for byens borgere:
– Det er jo mærkeligt, at man investerer et tocifret millionbeløb i Kultur- og Borgerhuset og så måske om få år river det ned igen for at opføre en kolos med boliger og/eller erhverv. Det er ikke at udvise respekt for borgernes penge.

Hårdt mod hårdt
At Dansk Folkeparti var modstander af planen, overraskede ikke Martin Nielson fra Socialdemokratiet. Men at Venstre og Niels Jørgensen var imod, kom bag på ham, og han understregede desuden, at der er tale om en mulighed:
– Det er jo ikke sådan, at der er en byggepligt. Det er en mulighed, vi åbner op for.
Martin Nielsons partikammerat Søren Wiborg gik et skridt videre i sin kritik af Venstre og Niels Jørgensen:
– Nu har jeg jo været med i en årrække, og der er sådan et begreb, der hedder olympiadekandidater. Det er dem, der laver noget hvert fjerde år, og nu har vi allerede set, at du har taget ordet på to sager i rækkefølge, og det er lidt bekymrende, at du ikke følger med i sagerne. Det er ikke noget nyt, det har stået der hele tiden. Det her er simpelthen fjolleri, Niels.
En bemærkning som fik følgende ord med på vejen af Niels Jørgensen:
– Søren Wiborg, du har en god væbner (Martin Nielson, red.). Ham stiller jeg store forventninger til, det gør jeg ikke til dig. Når du ikke har noget at sige til punkt 1, så er det fordi, du ikke forstår en dyt af det. Det ved vi alle. Det er økonomi som sådan. Vi vil bare forhindre, at man laver en ny fadæse. At noget så højt skyder op lige ved siden af rådhuset. Det er en fejl, vi ikke har været opmærksom på det. Jeg erkender, jeg ikke har været nok opmærksom, men det er altså en fejl.
Venstre og Dansk Folkeparti stemte for Venstres ændringsforslag.
Socialdemokratiet og De Konservative stemte ændringen igennem.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Højere bygninger kan skyde op på Stationstorvet
  1. Henning Blauenfeldt skrev:

    Er højhusgrunden en redningsplanke???

    Mon der bevidst SKJULES OPLYSNINGER fra Øko.afdeling og -udvalg, for borgerne, om den rigtige årsag til salg af biblioteksgrunden (Stationstorvet 40, matr, no. 18LØ) til et mindre højhus, end det, der blev sendt i skammekrog i 2008? Det kan centeret nu udvides med, med løs tilladelse, som sikkert nemt kan udvides med et par etager?

    Et af vores medlemmer har allerede spurgt til de kunstfærdige konstruktioner med kommunens kontante kasser. De startede ved nytårstid efter Øko. Afdelingen indrømmede for do-udvalget, de desværre havde huller i 2016 budgettet på en bagatel af 22. mil. (ØU referat 15.11.16 punkt 6 afsnit 8).

    Links til:
    Ejendomsvurdering af Biblioteksgrunden:
    https://www.ois.dk/
    Kunstige kasse-konstruktioner:
    http://folkebladet.dk/?s=hul+i+kommunekassen

    PS: Med on. forekommer de lystige bjæf fra Liste A’s medlem af Øko-udvalget en smule besynderlige, for at sige det mildt, forudusat han kender on og kan huske det.

    Venlig hilsen
    H. Blauenfeldt
    Økonom/Historisk medarbejder v. HISU/TFRS

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.