Hvor er du, der savner en kontorstol?
Af Karin Lindberg, Leddet 3 1.tv., 2600 Glostrup 77327367/20643651 Under min flytning med Bøgeskov har jeg fået flere ting, som ikke tilhører mig, og jeg har hver gang leveret disse ting ned til Jørgen Reimann på kontoret i Stubben. Godt nok finder der en stor renovering sted, men det er kedeligt, at så mange af […]

Af
Karin Lindberg,
Leddet 3 1.tv.,
2600 Glostrup
77327367/20643651

Under min flytning med Bøgeskov har jeg fået flere ting, som ikke tilhører mig, og jeg har hver gang leveret disse ting ned til Jørgen Reimann på kontoret i Stubben.
Godt nok finder der en stor renovering sted, men det er kedeligt, at så mange af vore effekter forsvinder.
Selv har jeg mistet enormt mange effekter, og det er løbet op i et femcifret beløb, og hvad værre er, at mine møbler er blevet ridset, nogle ting ødelagt, spejle smadret, mine gardiner er flået i stykker, min dobbeltkeramiske kogeplader er forsvundet. Men jeg fik blot at vide, at jeg bare kunne købe en ny til omkring kr. 100.
Nogle af mine smykker er ligeledes forsvundet, men guld er vel hurtig omsætteligt.
Sidst jeg fandt ting, var det en kinesisk hjemmedragt, meget flot, den var blot lagt ned i min skuffe, så hvis nogen savner en sådan, så kontakt mig gerne.
Nu har jeg opdaget, at jeg har to kontorstole for meget, og disse er bestemt ikke mine, så kontakt mig gerne, hvis du mangler.

Redaktionens bemærkning
Læserbreve kan under normale omstændigheder ikke bruges til at skabe direkte kontakt mellem personer. Men vi har vurderet, at i dette tilfælde overskrider den almene interesse dette og har derfor taget læserbrevet med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top