Tirsdag 24. oktober 2017
I de kommende måneder kan man tage med på pilgrimsvandring på Vestegnen.
Kirker byder op til vandring
HELE OMRÅDET. Kirkerne i området inviterer i den kommende tid til en vandring sammen med andre
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 23. maj 2017, 08:23:04

– I vores travle hverdag er vi altid på vej; på vej på arbejde, på vej til møde, på vej hjem. Det er en vej, vi ikke tænker så meget over. Vi kender vejen og ved stort set altid, hvor den fører os hen. Ind i mellem tager vi på tur ud i det blå uden mål og mening. Baggrunden for en tur ud i det blå kan være for motionens skyld, for naturens skyld eller for at koble af og lægge hverdagens stress og jag bag sig.
Sådan hedder det fra blandt andet nogle af kirkerne i Folkebladets område.
Derfor inviterer de i de kommende måneder til pilgrimsvandring i området, og pilgrimsvandring er ifølge kirkerne mere end blot en gåtur:
– En pilgrimsvandring er ikke bare en tur ud i det blå, det er en tur med mening og fylde. Pilgrimsvandringen giver plads til ro og refleksion i hverdagens informationsbombardement. Pilgrimsvandringen er en måde at gøre op med hverdagens rutiner og finde nye veje, der kan inspirere til eftertænksomhed og fornyelse.

Fælles projekt
Folkekirken på Vestegnen har således, hedder det i en fælles pressemeddelelse, arrangeret en række pilgrimsvandringer ad smukke ruter i nærområdet, hvor ruter og form varierer fra sogn til sogn. Fælles for vandringerne er oplevelsen af at vandre alene med Gud, og dog i fællesskab mod et mål ved et af områdets nye og gamle helligsteder. Vandringerne starter og slutter med en kort andagt i kirken således, at ordet giver vandringen mål og mening.
Ifølge kirkerne kræver det noget særligt at være med:
– Det kræver ikke særlig fysik at gå pilgrimsvandring, et åbent sind og et par gode sko er nok. Alle kan bevæge sig ud på pilgrimsvandring, for en pilgrim vandrer i livet, gennem livet og frem i livet med erfaringer og med Gud.

Onsdagspilgrim i Vallensbæk Mose
Tid: onsdag den 31. maj kl.16.30
Mødested: Vallensbæk Kirke

Pilgrimsvandring på Vestvoldene
Tid: tirsdag den 20. juni kl. 16.30
Mødested: Østervangkirken

Mennesket er som et træ
Tid: onsdag den 5. juli kl. 16:30-18:30
Mødested: Opstandelseskirken

Aftenvandring i Strandparken
Tid: søndag den 30. juli kl. 16.30
Mødested: Brøndby Strand Kirke

Gennem skov og eng
Tid: søndag den 10. september kl. 12-14
Mødested: Herstedøster Kirke

Man kan se mere på www.glostrupprovsti.dk

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER