Søndag 22. oktober 2017
Vallensbæk IF går sammen med Herstedøster IC og opretter fælleshold for pigespillerne. Foto: Vallensbæk IF /Herstedøster IC
Klubber slår sig sammen
SPORT. Vallensbæk IF og Herstedøster IC opretter fælleshold for pigespillerne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 23. maj 2017, 08:49:12

Flere klubber i Danmark slås med manglende pigespillere under 16 år, og da det samme gør sig gældende for klubberne Herstedøster IC og Vallensbæk IF, har de to klubber valgt at samarbejde om fælleshold for pigeårgangene 2001-2004.
Navnet for samarbejdet er blevet Team Vest.
I en fælles pressemeddelelse skriver de to klubber blandt andet:
– Vores grundlag for et samarbejde er fodbold og socialt fællesskab. Målet er at bevare pigefodbolden i begge klubber så spillerne har mulighed for at udvikle sig fodboldmæssigt men også at give mulighed for gode oplevelser. Der trænes to gange i moderklubberne og en enkelt gang trænes der sammen i Team Vest regi – I team Vest regi skiftevis i Vallensbæk og Herstedøster. Hjemmekampene spilles på skift i klubberne. Team Vest har tilmeldt to 11 mands hold i turneringen for U16.
Og der er tale om et strategisk træk, skriver klubberne i pressemeddelelsen:
– Vi vil ikke forholde os passive og vente på, at holdene lige så stille går i opløsning, mens de store klubber bliver større. Vi har med beslutningen om holdsamarbejdet derimod aktivt lagt en strategi, der efter vores mening i høj grad muliggør, at vi selv kan påvirke udviklingen og vores holds fremtid. Hvem ved, i fremtiden er det ikke utænkeligt at samarbejdet bliver udvidet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER