Fredag 20. oktober 2017
Firat Sari er De Konservative i Vallensbæks bud på et medlem af regionsrådet, når der til efteråret er valg. Foto: Pressefoto
Konservative i Vallensbæk klar til regionsrådsvalget
VALLENSBÆK. Når der til efteråret er valg til regionsrådet, satser De Konservative i Vallensbæk på Firat Sari
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. maj 2017, 08:38:43

Når der til efteråret er valg til regionsrådet, er en af dem, der går efter en plads i regionsrådet, 28-årige Firat Sari fra Vallensbæk. Han stiller op for De Konservative.
Firat Sari arbejder til dagligt som folkeskolelærer og har været politisk interesseret i syv år. Det er første gang, han stiller op til regionsrådet, og det gør han, fordi han er bekymret over den lægemangel, der er ved at opstå på Vestegnen:
– Jeg kan se, at der begynder at sprede sig en mangel på praktiserende læger på Vestegnen. Det er en udvikling, vi skal have vendt, for den praktiserende læge er for mig fundamentet i vores sundhedsvæsen.
Firat Sari mener, at det ikke er så attraktiv at være læge på Vestegen, som det tidligere har været:
– Vi skal gøre det attraktivt at slå sig ned som praktiserende læge. I Region Hovedstaden har man gjort det stik modsatte. Blandt andet da man fyrede de praktiserende læger, da man nedlagde lægevagten og erstattede den med 1813, som jo slet ikke fungerer.
Firat Sari nævner ligeledes sammenhængende patientforløb som en mærkesag:
– Når man bliver syg, så er man kunde på hospitalet, og så skal man behandles godt. Et sygdomsforløb skal foregå på patientens præmis, ikke systemets. Det må altid være patienten, der kommer i første række og ikke bliver kastet rundt i systemet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER