Vågetjeneste på vej
COLOURBOX562432.jpg

©PHOTOPQR/LE TELEGRAMME/FRANCOIS DESTOC ; PLOEMEUR (56) LE 03/06/2004. Maison de retraite. Personne agae. 3E age. Eau. Canicule. Boisson.

Røde Kors i Vallensbæk starter en ny vågetjeneste op. Foto: Colourbox
VALLENSBÆK. Røde Kors i Vallensbæk starter nu en vågetjeneste, og organisationen håber, mange har lyst til at være med som frivillig

Hvert år dør hver tiende dansker uden familie og venner om sig. Det vil Røde Kors i Vallensbæk gerne lave om på, og derfor håber organisationen, at der er nogen, der vil være med til at starte en vågetjeneste op.
Røde Kors har allerede en samarbejdsaftale med Vallensbæk Kommune om en vågetjeneste, og derfor skal der nu sættes et hold af frivillige til dels at lede aktiviteten og dels at rykke ud, når behovet er der, i hjemmet, på plejehjemmet eller på sygehuset
– Røde Kors i Vallensbæk vil rigtig gerne afhjælpe den ensomhed, som nogle døende oplever. Men det kræver selvfølgelig, at vores frivillige beredskab er på plads. Derfor søger vi en frivillig medleder og en gruppe af frivillige, der vil rykke ud, når der er behov, siger Poul Lund, formand i Røde Kors Vallensbæk.

Røde Kors i Vallensbæk afholder informationsaften om vågetjenesten den 29. maj kl. 17-19 i Stuerne på Korsagergård.
Tilmelding er nødvendig til Poul Lund (tlf. 4054 9861, e-mail poullund@post10.tele.dk), senest den 24. maj. Der bydes på en sandwich og en vand.
Vil man vide mere om vågetjenesten i Røde Kors Vallensbæk, kontakt aktivitetsleder Nina Ahmed (tlf. 6055 6520), formand Poul Lund eller projektleder på landskontoret Ulla Sthen Hansen (tlf. 2810 9496).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top