Brøndby Strand Skole sendte elever videre ud i verden
Dimission2017-002.jpg
Tirsdag afsluttede 103 elever på Brøndby Strand Skole deres skolegang. Foto: Brøndby Strand Skole
BRØNDBY. Tirsdag tog Brøndby Strand Skole afsked med 103 elever, der afsluttede deres folkeskole

Tirsdag fejrede Brøndby Strand Skole dimission for 103 elever, og det var en begivenhed, der glædede Per S. Trudslev, skoleleder:
– Vi har i år haft et flot resultat, hvor alle vores normalklasse elever naturligvis har deltaget i eksamen. Alle er mødt op til alle prøver, ingen er fritaget og ingen var syge.

Ville udløse belønning
I begyndelsen af juni kunne Folkebladet fortælle, at Brøndby Strand Skole er en af de skoler i socialt udsatte boligområder, der er udset til at deltage i et nyt nationalt projekt, der skal belønne skoler, der løfter elevernes karakterer mærkbart i dansk og matematik.
Projektet er ikke begyndt endnu. Men tirsdagens dimission skaber håb i forhold til projektet, fortæller Per S. Trudslev:
– Alle karakterer er naturligvis også i hus, og på baggrund af den beregningsmodel man næste år vil benytte som grundlag for præmieudbetaling, lander vi i år på 20,6 procent af vores elever, der ikke opnår et gennemsnit på 4 i dansk eller/og matematik. Vores baseline for næste års prøver er 41 procent, og med en forbedring på 5 procentpoint udløses en præmie på 1,5 million i 2018, så vi skal altså ramme 36 procent eller derunder. Havde det været i år havde vi således været 1,5 mio. kr. rigere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top