Fredag 20. oktober 2017
Døgnrapporten
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politi's døgnrapport for uge 23 og 24
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 20. juni 2017, 08:23:12

Mand sigtet for butikstyveri
BRØNDBY.
Fredag den 9. juni klokken 17.59 blev en 53-årig mand sigtet for butikstyveri, da han forsøgte at stjæle ni blomsterbuketter fra et supermarked ved Brøndby Strand Centrum. Manden erkendte forholdet.

Tyveri fra personbil
GLOSTRUP.
Natten til søndag den 11. juni brød en ukendt gerningsmand ind i en bil, der holder parkeret på Hovedvejen i Glostrup. Gerningsmanden knuste bilens bagrude og skaffede sig dermed adgang til bilens bagagerum, hvorfra vedkommende bl.a. stjal et cykelhjul, ligesom gerningsmanden stjal en cykelanhænger, som var monteret på bilens tag, samt en cykel, som ligeledes var monteret i stativet.

Cyklist påkørt
BRØNDBY.
Mandag den 12. juni klokken 06.23 blev en 56-årig kvindelig cyklist påkørt af en varevogn i krydset mellem Park Allé og Kirkebjerg Parkvej i Brøndby. Kvinden havde grønt lys og kørte derfor ud i krydset, da hun få meter ude blev ramt af en venstresvingende varevogn, som blev ført af en 32-årig mand. Kvinden kom bl.a. til skade med sin ene arm, hvorfor hun blev kørt til Hvidovre Hospital for behandling.

Ældre dame udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Tirsdag den 13. juni klokken 11.45 blev en 80-årig dame udsat for tricktyveri ved Glostrup Station, da hun blev opsøgt af to kvinder, som spurgte hende om flere ting, hun ikke forstod, hvorfor hun bad dem spørge en buschauffør i stedet. Da damen kom hjem, opdagede hun, at hun havde fået stjålet sin pung.

Designinteriør stjålet i Brøndby
BRØNDBY.
Onsdag den 14. juni klokken 08.00 blev det anmeldt, at en eller flere gerningsmænd i løbet af natten havde skaffet sig adgang til en institution på Brøndby Møllevej, hvorfra vedkommende havde stjålet en større mængde designinteriør – blandt andet flere Arne Jacobsen stole og PH-lamper.

Dæk og fælge stjålet i Brøndby
BRØNDBY.
Onsdag den 14. juni klokken 11.50 anmeldte en ansat fra et autoværksted på Roskildevej i Brøndby, at flere dæk og fælge, som blev opbevaret for flere kunder i containere, var blevet stjålet af en ukendt gerningsmand.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER