Elever vandt medaljer i Aarhus
Magnus.jpg
Magnus Brostrup Sachs fra specialklassen på Brøndbyvester Skole vandt i sidste uge bronze ved Skole OL. Foto: Brøndby Kommune
SPORT. Det blev til flere medaljer, da elever fra Brøndbyvester og Brøndbyøster Skole dystede med børn fra hele landet til Skole-OL i Aarhus

Først vandt de for deres klassetrin i Brøndby, så tog de turen til Aarhus for at dyste mod klasser fra hele landet i diverse atletikdiscipliner til Skole-OL.
4c fra Brøndbyvester Skole, 5a fra Brøndbyvester Skole og 6d fra Brøndbyøster Skole med elever fra resten af Danmark på Ceres Park i Aarhus i sidste uge.
Klasserne fik flotte samlede placeringer, og det blev også til en tur på podiet for flere elever.
Således vandt 12-årige Simon Birkan Worsøe Clausen fra 4c på Brøndbyvester Skole vandt en guldmedalje i længdespring. Det var det længste spring blandt alle de 4. klasser, der deltog.
Simon Birkan Worsøe Clausen har de sidste to år gået til længdespring og havde indtil stævnet en personlig rekord på 3,97 m, en rekord han slog fire gange til Skole-OL stævnet i Aarhus.
Magnus Brostrup Sachs fra specialklassen på Brøndbyvester Skole vandt bronze i et meget tæt 60 m løb.
Specialklassen stillede op sammen med 5a, så de fik samme mulighed og oplevelse som de andre klasser.
Udover at have trænet op til i klassens idrætstimer har flere af eleverne taget imod Brøndby Atletikklubs tilbud om ekstra træninger op til stævnet på atletikbanen i Brøndby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top