Gasoline erstatter Henning Stærk
Gasoline_foto_3000pxl.jpg
Gasoline spiller til Glostrup Festival. Foto: Pressefoto
GLOSTRUP. Desværre har Henning Stærk måttet aflyse sin optræden på Glostrup Festival den 26. august. Gasoline kommer i stedet og sætter fut i Musikteltet

Ja, du læste rigtigt, det er Gasoline, med e til sidst, der optræder til Glostrup Festival. Fem frække chicks sætter gang i festen med musikken fra Danmarks største drenge­røvsorkester, Gasolin. Som de selv siger: Det kræver hår mellem brysterne at fortolke Gasolin.
– Der er tit fordomme om kvinder, der spiller rock. Det vil vi gerne udfordre. Når vi spiller, er vi feminine, og samtidig lukker vi op for vores indre drengerøv. Det er, som om vi tænder noget i folk, når vi åbner op for den ur-kraft, fortæller Line Münster-Swendsen, forsanger og idékvinde bag Gasoline.
De spiller i Musikteltet den 26. august klokken 21-23.
Derudover meddeler Glostrup Festival, at Tjelle Vejrup igen i år vil styre slaget på Store Scene som konferencier hele lørdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top