Torsdag 20. juli 2017
Et flertal i kommunalbestyrelsen har sagt ja til, at der kan komme en butik på den kommende stationsforplads ved Letbanestoppet på Søndre Ringvej. En sag, der skiller de politiske vande i Brøndby. Foto: Heiner Lützen Ank
Nye dagligvarebutikker blotlægger uenighed om byudvikling
BRØNDBY. Et flertal i Kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til ny dagligvarebutik i blandt andet Vesterled. Hos Socialdemokratiet er man ikke enig om, hvorvidt der er positivt hensyn til investor økonomisk
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 27. juni 2017, 08:50:38

Når der efter planen i 2023 eller 2024 kommer letbane til Brøndby, vil den få stop på Søndre Ringvej ved Vallensbækvej.
Et forhold kommunalbestyrelsen i Brøndby løbende forholder sig.
Således også på mødet den 14. juni, hvor et flertal gav investorer mulighed for at etablere en dagligvarebutik i sammenhæng med den kommende stationsforplads på Søndre Ringvej.
Desuden besluttede flertallet, at Brøndby Kommune skal lægge op til hastighedsdæmpende foranstaltninger i området, og at der senest i 2019 skal laves en bedre skolevej til Brøndbyvester Skole, der ligger i kvarteret.
Desuden skal trafikken på Knudslundvej undersøges for at se på, om omfanget af tung trafik fra Ragnesminde til boligkvarteret gør nye trafikløsninger nødvendige.

Borgerne bakker ikke op
Sagen har fyldt meget for såvel borgerne i området som kommunalpolitikerne, og uenigheden blev igen tydelig på mødet på mødet den 14. juni.
Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik og Miljøudvalget mente således, at forvaltningen har været i tæt dialog med beboerne i området, og at det er muligt at løse de trafikale problemer, der måtte være:
– Grundproblemet er, at beboelse og industri lægger så tæt på hinanden, og det kan ikke undgås, at lastbiler er i området, når der er industri. Det hele afhænger af, om letbanen kommer eller ikke. For kommer letbanen, så bliver Knudlundsvej lukket, og så undgår vi et trafikproblem. Men kommer den ikke, så kommer trafikken til at gebærde sig på en anden måde. Derfor er min konklusion også, at vi kan løse de problemer, der er.
En konklusion Allan Runager fra Dansk Folkeparti på ingen måde var enig i:
– Man kan bare se i høringssvarene, så bliver det tydeligt, at der ikke eksisterer denne opbakning fra beboerne. Ud af de 15 høringssvar der er kommet fra borgerne, er de ni imod den her dagligvarebutik, mens kun fire er for. Der tages hermed ikke hensyn til borgernes bekymring. Det minder utrolig meget om en studehandel.
Et eksempel på denne studehandel kan ifølge Allan Runager ses i forhold til udgifterne:
– Omlægningen af Folemarksvej er ikke forbundet med udgifter for kommunen. Dem afholder investor, der kommer med en stor pose penge.

S-medlem ikke for
Forslaget om at etablere den nye butik på den kommende stationsforplads blev vedtaget med tolv stemmer for, og fem imod, da både Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.
Franz Hansen fra Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod, og dermed blev det altså tydeligt, at der ikke var enighed i den socialdemokratiske gruppe om forslaget.
At Franz Hansen ikke kunne bakke op om forslaget skyldtes blandt andet modstanden mod, at investor skal være med til at definere projektet:
– Jeg har alle årene været imod, at man kan komme med en pose penge og ændre lokalplanen, at man kan få fjernet nogle boliger til fordel for en forretning. Investor har haft mange konsulenter til at hjælpe sig. Desuden har vi på det seneste set, at hele dagligvaremarkedet ikke kører så godt. Det vil være bedre for Brøndbyborgerne, hvis det hele blev samlet i Kirkebjergområdet.
Desuden benyttede Franz Hansen lejligheden til at understrege, at han ikke deler flertallets forventninger om en kommende letbane:
– Af flere grunde håber jeg ikke, letbanen bliver til noget.
Franz Hansens manglende opbakning til projektet, fik ros med på vejen af Steen Andersen fra Enhedslisten:
– Jeg er helt enig med Franz, og jeg ville ønske, flere havde lyst til at dele den holdning. Vi er i enhedslisten helt enig i den bekymring, som Franz lufter.

Ja til grænsebutik
På kommunalbestyrelsesmødet den 14. juni blev der desuden nikket ja til at etablere en dagligvarebutik på Kornmarksvej, på grænsen til Vallensbæk.
Butikken på Kornmarksvej i Ragnesminde ligger lige på grænsen til Vallensbæk Kommune, og etableringen af butikken sker derfor i samarbejde med Vallensbæk Kommune, der har et lokalcenter på området.
Dermed kan lokalcentret udvides med den nye butik ind over kommunegrænsen til Brøndby.

FAKTA
Det er endnu uvist præcis, hvornår de to butikker slår dørene op, men der er planer om, at butikken på Kornmarksvej står klar i 2017 og at butikken på Vallensbækvej tager form foråret 2018.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.