Mandag 23. oktober 2017
Henrik Rasmussen (K), borgmester, klippede snoren, da udvidelsen af Vallensbæk Kultur- & Borgerhus blev fejret den 2. juni. Foto: Vallensbæk Kommune
Nye lokaler i Kultur- & Borgerhuset indviet
VALLENSBÆK. Mange var mødt op for at indvie den nye fløj af Vallensbæk Kultur- & Borgerhus. Udvalgsformanden håber, det vil skabe mere liv
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 13. juni 2017, 08:08:20

Udvidelsen af Vallensbæk Kultur- & Borgerhus blev fejret den 2. juni.
De besøgende kunne nyde kransekage, bobler og rådhuspandekager, da Henrik Rasmussen (K), borgmester, akkompagneret af hornmusik havde klippet snoren fra den gamle del af huset, hvor biblioteket har hjemme, ind til de helt nye lokaler.

Lokalerne kan bookes
Den nye fløj rummer en række nyrenoverede lokaler. Rummene er indrettet forskelligt, så de passer til forskellige typer møder. Der er blandt andet et lokale til Skype-møder, almindelige mødelokaler og et rum, der er indrettet med digital pejs og bløde stole.
I det nye vielseslokale har den lokale kunstner Johnny Le Fevre dekoreret bagvæggen med et kunstværk, der blev afsløret på åbningsdagen.

Mange muligheder
Morten Schou Jørgensen (K) er formand for Børne- og Kulturudvalget, og han glæder sig over de mange muligheder nyrenoverede lokaler giver:
– De nye lokaler i Kultur- & Borgerhuset giver mulighed for, at Vallensbæks lokale kunstnere kan udstille deres værker og det ved jeg, at kunstnerne har glædet sig rigtig meget til. Huset giver også borgere, foreninger og virksomheder i Vallensbæk mulighed for at holde møder i de forskellige lokaler, som er opkaldt efter den lokale natur og indrettet meget forskelligt. Der er for eksempel hængestole i Mosen, lænestole i Skoven, vippeskamler i Bækken og helt almindelige stole i Engen.
Og der er rig mulighed for at bruge de nye lokaler, understreger Mortens Schou Jørgensen:
– Der er masser af plads, så man kan bare droppe ind i Kultur- & Borgerhuset og finde sig en stol og en avis eller en god bog, men lokalerne kan også bookes i kommunens bookingsystem. Lokalerne kan dog ikke bruges til kommercielle formål og private sammenkomster.
Et af de rum, Morten Schou Jørgensen særligt glæder sig over, er byrådssalen, der også skal bruges til vielser:
– Kultur- & Borgerhuset rummer også det flotteste vielseslokale, udsmykket med Livets træ. Det er den lokale kunstner Johnny Le Fevre der stå bag kunstværket.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER