Torsdag 20. juli 2017
I midten af juli bliver Vallensbæk Havn og vandet omkring havnen fyldt med sejlsport af international klasse, når der afholdes VM i Formula 18 i Vallensbæk. Foto: Jasper Van Staveren
Sejlerverdenen kommer til Vallensbæk
VALLENSBÆK. I midten af juli er Vallensbæk Sejlklub vært for VM i Formula 18 katamaraner. Både sejlklubben og borgmesteren håber, det vil sætte Vallensbæk på det internationale sejlerkort
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 27. juni 2017, 08:51:46

Om få uger kommer hele verden til Vallensbæk, eller i hvert fald store dele af den.
Vallensbæk Sejlklub skal nemlig være vært for verdensmesterskabet i Formula 18 katamaraner.
Det betyder, at 300 deltagere fra over 20 nationer, herunder Australien, Argentina og USA, kommer til Vallensbæk fra den 8. til den 15. juli.
Kenneth Bøggild er formand for Vallensbæk Sejlklub, og han glæder sig selvsagt over, at de mange sejlere snart kommer til Vallensbæk:
– Det hele begyndte som en løs idé for et par år siden. Men så satte vi os ned og lavede en skitse. Det kunne der ikke ske noget ved. Derfra har det så bare taget fart. Vi har været i konkurrence med flere andre lande og byer, men det endte altså med, at vi blev valgt. Det er kæmpe stort for sejlklubben, men jeg håber også det vil være det for byen.

Drømmen lever
Formula 18 katamaraner er hurtige to-skrogs sejlbåde til to personer.
De er teknisk og fysisk krævende og appellerer ifølge Kenneth Bøggild både til trænede topsejlere og til sejlere på breddeniveau:
– Det er en voksenklasse, hvor der vil være stor forskel. I starten sejler alle mod hinanden i grupper, og efter et par sejladser samles de bedste i ét felt.
Men alle møder op med det samme håb, mener Kenneth Bøggild:
– Inden sejladserne går i gang, tror de fleste, at de vil vinde, men det viser sig dog hurtigt, at sådan er det ikke.
Og der stiller både på højeste niveau til start, forsikrer Kenneth Bøggild:
– Rockstjernerne indenfor klassen kommer til Vallensbæk, så de bedste er med. Mellem fem og ti af bådene er professionelle både, hvor besætningen tager rundt til de største stævner over hele verden.

Vil kunne mærkes
Det er endnu ikke muligt at sige, hvor mange mennesker, der præcist kommer til Vallensbæk under verdensmesterskabet.
Men det kommer til at kunne mærkes i byen, siger Kenneth Bøggild:
– Det kan ikke undgås, at det vil få betydning i forhold til trafikken og parkeringen i området. Ligeledes vil der komme mobilhomes, som holder i området, mens det står på. Og så vil de andre sejlere i havnen naturligvis også blive påvirket. Det kan alt sammen ikke undgås. Men jeg håber, at det, at så stort et stævne kommer til Vallensbæk, og den opmærksomhed, der følger med, vil opveje dette.
Det vil vi i hvert fald gøre alt for.

Fokus på sikkerhed
Et af de emner, Vallensbæk Sejlklub har fokus på i forbindelse med stævnet, er sikkerhed.
For faktisk er det sådan, fortæller Kenneth Bøggild, at der ikke eksisterer formelle krav til sikkerheden, altså egentlige sikkerhedskrav.
Noget Vallensbæk Sejlklub dog har sat sig for alligevel at prioritere højt:
– Det kan lyde mærkeligt, men der er ikke instrukser, vi kan følge, så det har vi brugt meget tid på at udarbejde inden i samarbejde med Dansk Sejlunion. For eksempel har vi lavet et sæt retningslinjer, der vil være ombord i følgebådene, så de ved, hvad de skal gøre, hvis der for eksempel falder en mand i vandet. Dette arbejde kan forhåbentlig bruges andre steder efterfølgende.

De frivillige
Skal et arrangement som verdensmesterskabet blive en succes, ja overhovedet kunne gennemføres, er én ting, ifølge Kenneth Bøggild, vigtigere end alt andet:
– Rygraden i det hele er 70 frivillige, som har lovet at hjælpe os på land og ude på kapsejladsbanen i Køge Bugt.
En af de frivillige, der vil tage del i det store arrangement, er Ellena Lee Ambs.
Faktisk er hun en af nøglepersoner under stævnet. Sammen med en kollega er hun nemlig ansvarlig for forplejningen:
– Jeg kan rigtig godt lide det fælleskab, der er forbundet med frivilligt arbejde. Man bliver et sammentømret hold både under stævnet og bagefter. Desuden er det en stor tilfredshed at se så mange glade sejlere fra hele verden få en på opleveren her i Danmark, leveret af os.

Med kommunen
En anden vigtig samarbejdspartner i bestræbelserne på at få stævnet op at stå, er Vallensbæk Kommune, fortæller Kenneth Bøggild:
– Samarbejdet med Vallensbæk Kommune har været fantastisk. De har troet på det fra første færd.
Og selvom stævnet kommer til at gribe ind i livet i Vallensbæk midt i sommerperioden, så har kommunen prioriteret stævnet:
– Vi fylder trods alt en del af Strandparken, og byens bedste badestrand midt i juli, men kommune haft gravemaskiner på stranden for at jævne og klargøre 300 meter strand til de mange katamaraner. Det bliver Danmarks bredeste slæbested.

Fælles succes
Men spørger man Henrik Rasmussen (K), borgmester, så er det kun godt, at det kommende VM kommer til at fylde noget i bybilledet:
– Det er rigtig dejligt, at sejlklubben, kommunen og de mange frivillige på denne måde kan løfte arrangementet sammen.
Faktisk mener Henrik Rasmussen, at det kun er naturligt, at en fælles indsats kan tiltrække så stort et arrangement:
– Jeg mener faktisk, at Vallensbæk i mange sammenhænge kan gøre sig gældende i forhold til sådanne arrangementer. Vi har nemlig i fællesskab potentialet til at løfte den slags begivenheder.
Og så håber Henrik Rasmussen, at Vallensbæks borgere vil benytte lejligheden til at få en oplevelse:
– Det giver borgeren muligheden for at se en masse sejlsport og opleve de forskellige aktiviteter, der kommer til at foregå samtidig.

F18 er en 18 fod lang (5,52 m) katamaran med en bredde på 2,60 m bred og en 9,1 m høj mast. De mest kendte F18-modeller er Hobie Tiger, Hobie Wildcat og Nacra Infusion.
Verdensmesterskabet afholdes 8.-15. juli. Over 140 katamaraner, fra 21 nationer vil ligge på stranden ved Vallensbæk Havn, hvorfra de sejler ud hver dag.
Henrik Rasmussen (K), borgmester, åbner stævnet mandag den 10. juli kl. 19.30. Sejladser hver dag tirsdag-lørdag, 11.-15. juli. Tilskuerbådene sejler for- og eftermiddag tirsdag-lørdag. Finalesejladser lørdag 15. juli med prisoverrækkelse kl. 18.
Bådejere fra Vallensbæk Sejlklub og Vallensbæk Båd Klub inviterer på sejltur ud til kapsejladsbanen med to ture dagligt. Tilmelding på www.vallensbaek-sejlklub.dk.
Man kan også prøve at sejle kano og kajak hos VKKC hver dag fra søndag til lørdag og prøve at sejle med sejl hver eftermiddag/aften i VSK’s Sejlerskole. Desuden inviterer en række af havnens bådejere besøgende til at komme ombord og se, hvordan man indretter sig på en turbåd.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.