Tyveri fra ældre
Rønne1.jpg
En beboer på Rønnebækhus har været udsat for tyveri. Udvalgsformanden fortæller, at man vil gøre det endnu tydeligere for beboerne, at de selv skal tegne en indboforsikring. Foto: Heiner Lützen Ank
Af Carsten Goldek Christiansvej 7 , 2tv 2600 Glostrup Jeg er søn til min mor på 90 år, Lilly Goldek. Det handler om min mor på 90 år, som bor på Rønnebækhus i Vallensbæk, som er blevet bestjålet i sin lejlighed, mens hun fik hjælp til at få tøj af og på samt andre nødvendigheder […]

Af
Carsten Goldek
Christiansvej 7 , 2tv
2600 Glostrup

Jeg er søn til min mor på 90 år, Lilly Goldek.
Det handler om min mor på 90 år, som bor på Rønnebækhus i Vallensbæk, som er blevet bestjålet i sin lejlighed, mens hun fik hjælp til at få tøj af og på samt andre nødvendigheder fra ansatte på Rønnebækhus.
Hun faldt og brækkede lårbenshalsen.
Blev opereret på Hvidovre Hospital og kom fra hjem til genoptræning. Efter hjemkomsten havde hun behov for masser af hjælp, som både Rønnebækhus og kommunen sørgede for. Hjælpen blev udført af mange forskellige mennesker og nationaliteter, som alle naturligvis skulle have adgang til hendes lejlighed. I den periode på cirka to måneder finder hun ud af at have mistet/ fået stjålet sine tre smykker.
Jeg anmelder det politiet, derefter til hendes indboforsikring og kommunen samt Rønnebækhus ledelse.
Jeg er sur/skuffet over, at ingen tager ansvar. Hvorfor skal gamle mennesker egentlig have en indboforsikring, da den alligevel ikke dækker. I sådant et hus som Rønnebækhus, hvor der bor ældre mennesker skal personalet kunne komme ind, ja men en arbejdsgiver må da også have en arbejdsgiverforsikring.
Jeg tror personligt på, at dette ikke er et enestående tilfælde.
Jeg mener, ældre mennesker som behøver hjælp skal advares om ikke at have værdigenstande og penge liggende i skuffer og skabe som ikke kan låses.

Svar:
Af
Jytte Bendtsen,
formand for Social og Sundhed (C)

Først og fremmest er jeg ked af at høre om din mors oplevelse. Det er altid skræmmende, når man ikke kan have sine ting i fred. Ligeledes er jeg ked af at høre, at din mors indboforsikring ikke dækker tabet. Jeg kan forstå, at I har meldt det til politiet – lad os håbe, at de finder hoved og hale i sagen, så indboforsikringen alligevel kan udbetale erstatning.
Rønnebækhus’ ældrevenlige lejligheder er almindelige lejeboliger, og derfor skal beboerne tegne egen indboforsikring og selv melde tyveri til politi og forsikring, der behandler sagen på samme måde, som hvis man f.eks. bor i eget hus.
Med andre ord gælder kommunens erstatningsansvar kun hvis personalet beskadiger indbo, ikke ved tyveri.
Er du sikker på, at forsikringsselskabet ved, at din mors lejlighed ikke er en plejebolig? Boligtypen har nemlig indflydelse på udbetaling af erstatning, så det er i hvert fald værd at undersøge.
Jeg har talt med forvaltningen og er blevet lovet, at man nu vil tydeliggøre over for beboerne i Rønnebækhus, at man selv skal tegne en indboforsikring, og at man af forsikringsmæssige årsager ikke bør have smykker og værdigenstande liggende fremme i boligen, hvis mange har adgang til lejligheden. Beboerne er blevet orienteret på et møde, og det bliver skrevet ind i det velkomstmateriale, man modtager som ny beboer i Rønnebækhus.
Ligeledes ved jeg, at man i lejligheder med plejekrævende borgere har installeret et elektronisk nøglesystem, som registrerer alle ansattes besøg. Sådanne informationer stilles natuligvis til rådighed for politiet i en eventuel efterforskning.
Afslutningsvis vil jeg gerne pointere, at jeg – din mors ubehagelige oplevelse til trods – har stor tillid til de ansatte i hjemmeplejen. Jeg ved, at det også går dem på, når personalet anklages for tyveri. Så lad os håbe, at politiet hurtigt finder de skyldige, så både personalet og din mor kan få afsluttet en kedelig sag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top