Onsdag 23. august 2017
Johnny Borup mener, der er alt for mange midlertidige løsninger forbundet med renoveringsprojektet. Foto: Heiner Lützen Ank
Hvorfor skal vi hele tiden leve med midlertidige løsninger?
BRØNDBY. En række beboere i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken afdeling 1 mener, at renoveringsprojektet er ledet mangelfuldt, og at kommunikationen er dårlig.
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 25. juli 2017, 09:00:34

Simone Annfeldt står i lejligheden på Gillesager og kigger ud ad vinduet.
På armen har hun Nohr på otte måneder. Det er første gang i en uge, de er tilbage i lejligheden.
Ud af vinduet kan Simone Annfeldt se stilladset, der dækker hele bygningen, store røde containere fyldt med byggeaffald og en græsplæne, der er pakket ind i et tæppe af jernkøreplader.
Kigger Simone Annfeldt sig omkring i lejligheden, som hun og kæresten satte i stand for nogle måneder siden, kan hun også se en byggeplads, blot i miniudgave.
For de nøgne vægge, løsthængende ledninger og det massive støvlag afslører, at her finder en gennemgående renovering sted.

Indvendig og udvendig
Simone Annfeldt og de øvrige beboerne i de 539 lejemål i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken afdeling 1 bor nemlig i en afdeling, hvor der siden november 2014 er blevet arbejdet intenst på at forbedre lejlighederne, og hvor hovedelementer er nye altaner, større stuer og badeværelser, bedre isolering og et nyt lukket udluftningssystem.
Et arbejde, der har stået på i to og et halvt år, og som efter planen skal være færdig til næste sommer.
Men et arbejde, og ikke mindst styringen af det, som Simone Annfeldt og flere andre beboere, Folkebladet har talt med, forholder sig kritisk til:
– De skulle have skiftet vinduer i sidste uge (uge 23, red.), men er ikke gået i gang endnu. De skulle efter planen være færdig i slutningen af uge 24, men det tror jeg altså ikke, de når.
Simone Annfeldt vugger Nohr, mens hun taler. Han pludrer roligt.
– Vi fik at vide, at vi kunne flytte ind den 1. juli. Det bliver interessant at se, om det holder. Det kunne være rart, for han skal begynde i dagpleje den 1. august, og jeg kunne godt tænke mig, at vi fik etableret en hverdag med rutiner, inden han skal begynde. Det har vi sådan set ikke haft, siden han blev født.

Ingen genhusning
Renoveringen af Simone Annfeldts lejlighed gik i gang i midten af februar, et par måneder efter Nohrs fødsel, og faktisk havde hun håbet, at den lille familie slet ikke skulle være i lejligheden, mens arbejdet stod på:
– Jeg fik i efteråret at vide, at der ville være mulighed for genhusning, men at jeg skulle skrive, når vi kom tættere på. Men en måned før arbejdet begyndte i lejligheden, fik jeg at vide, at det alligevel ikke kunne lade sig gøre at blive genhuset. Det undrer mig.
I første omgang blev familien dog boende:
– Vi boede et par uger i lejligheden og gjorde selv rent hver dag, men det gik ikke. Det kunne vi ikke holde ud. Så har vi boet lidt rundt omkring hos familie og venner, og nu har vi så været nødt til at leje et sommerhus i Korsør.
Simone Annfeldt virker som en kvinde, der har valgt, at problemerne ikke skal ødelægge oplevelsen af at blive mor:
– Men det er lidt langt. For eksempel når jeg skal til mødregruppe eller til babysvømning eller til noget af det andet, der hører med til at have fået ham. Jeg havde da håbet, at min første tid samme med ham, ville have været anderledes.

Uklart hvad man skal tro
Nohr er Simone Annfeldts første barn. Derfor har hun spekuleret på, om hun overreagerer, når hun ikke vil være i lejligheden. Men på den anden side er hun ikke i tvivl:
– Det kan godt være, man er ekstra følsom, når det er ens første barn. Men han har astma og allergi, og derfor tør vi simpelthen ikke tage chancen og være i lejligheden, mens arbejdet står på.
Men de fejl og mangler, der har været gennem hele perioden, håndværkere der glemte at sætte en radiator op, strøm der er blevet slukket, så madvarer i køleskabet er blevet ødelagt, manglende plads til barnevognen, glemt gelænder i opgangen, det flerfarvede gulv i stuen, er alt sammen kun småting i forhold til det, der er Simone Annfeldts største frustration:
– Der har været så mangelfuld information, at det er svært at vide, hvad man skal tro på. Frister er blevet rykket, og vi har intet fået at vide.
Og så har en af de øvrige beboere netop delt en undersøgelse af, hvilke materialer der er fundet i bygningen, inden renoveringen blev sat i gang. En undersøgelse beboerne ikke tidligere har set:
– Undersøgelsen nævner en lang række stoffer, som kan være skadelige. Det har vi ikke hørt om. Så selv når vi engang må flytte ind, vil jeg nok stadig være i tvivl om, hvorvidt det er sundt at bo her.

Et helvede
I køkkenet i en anden lejlighed sidder Bodil Strøm. Om kort tid bliver hun 74, og efter et langt arbejdsliv som maler er kroppen slidt.
Således bruger Bodil Strøm en rollator, når hun skal over på Brøndbyøster Torv og handle, ligesom de mange års malerarbejde har gjort hende intolerant overfor kemiske stoffer i byggematerialer.
Derfor deltager Bodil Strøm kun sjældent i sociale arrangementer, ligesom hun konstant må være opmærksom, hvad hvilke stoffer, der er i luften.
Skal Bodil Strøm på denne baggrund beskrive, hvordan det har været at bo i afdelingen under renoveringsarbejdet, er hendes konklusion klar:
– Det har været et helvede. Det kan da ikke være rimeligt, at mit livs efterår skal leves på den her måde.
En af de ting, Bodil Strøm hæfter sig ved, er, som Simone Annfeldt, netop udluftningssystemet:
– Vi har fået at vide, at det skulle være et lukket system. Men det har jeg altså svært ved at tro på, når det ser sådan ud. Det er noget skidt, for det er ikke godt for mit helbred, og jeg er derfor nødt til at have døren stående åben hele tiden året rundt.
Bodil Strøm peger på et dæksel til udluftningssystemet i stuen, hvor sorte pletter har samlet sig i løbet af det år, der er gået, siden hendes lejlighed blev renoveret.

Mange fejl og mangler
Listen over de problemer, der har været under renoveringen, er ifølge Bodil Strøm lang:
– Jeg er jo gammel håndværker, så jeg har selv udbedret en del af de fejl, der er lavet. For eksempel gik en ung håndværker i gang med et luftbor på mit badeværelse, og det endte med, at han lavede et hul i væggen til min stue. Det har jeg selv lavet efterfølgende. Der blev også lavet hul i væggen ud til gangen.
Et andet problem i forbindelse med renoveringen af Bodil Strøms lejlighed er de diskretionsskærme, som skal sættes op på altanen:
– Det er jo sådan set en lille ting. Men det blev meldt ud i september 2015, at de skulle sættes op, og det er altså ikke sket endnu.
Bodil Strøm peger over mod den selvgjorte anordning, der består af et fastspændt stykke stift plastik, der ved første øjekast minder om de skærme, der er mellem de øvrige altaner.

Aldrig gjort færdig
Bodil Strøm bor i blokken, hvor renoveringsarbejdet begyndte.
I første omgang lød meldingen, at arbejdet i blokken ville være færdig efter et halvt år, altså medio 2015. Men der er stadig et stykke vej, inden arbejdet er gjort færdig, især når Bodil Strøm ser på de udendørs forhold:
– Der er en midlertidig trappe, som det er svært at komme op og ned af. Hvorfor gør man det ikke bare færdig?
Bodil Strøm skubber rollatoren foran sig.
– Ligeså snart jeg kommer uden for, skal jeg gå igennem grus og vandpytter med min rollator. Det kan da ikke være rigtigt, når så mange af beboerne er ældre.
Bag ved blokken ligger en sti, der fører hen til Brøndbyøster Torv og Brøndbyøster Station. Den er, efter at Bodil Strøm blandede sig, også blevet sat i stand, eller rettere sagt delvist sat i stand:
– Der mangler stadig gelænder, og der er ikke noget lys. Jeg kan altså ikke forstå, at man aldrig gør noget færdig. Der mangler hele tiden noget, og sådan er det faktisk hele vejen igennem.

Ikke lyst til dialog
Det kan godt være, at Bodil Strøms fysisk ikke er, hvad den har været. Men hendes lyst til at blande sig i debatten om renoveringsprojektet fejler ingenting:
– Hver anden uge kan man komme og møde bestyrelsen. Der fik jeg på et tidspunkt at vide, at formanden ikke længere gad høre på mig, fordi jeg brokkede mig så meget.
Noget der ifølge Bodil Strøm er et godt eksempel på det grundlæggende problem:
– Der mangler simpelthen ordentlig kommunikation fra bestyrelsen og byggeledelsen. Det er ikke så ofte, der kommer nyhedsbreve, og når der så gør, så står der kun noget om det, der er sket og ikke noget om, hvad der skal ske.
Og kombinationen af manglende kommunikation og tidsfrister, der skrider, har oplagte følger, mener Bodil Strøm:
– Det er en meget stressende situation at befinde sig i. Det er klart, der opstår problemer under så stor et projekt, men hvorfor bliver der ikke kommunikeret om det?

Rykker sig konstant
Lisbeth Estrup og Hugo Harfot bor på svalegangen i blok seks.
Her er renoveringsarbejdet i fuld gang. Det betyder blandt andet, at de ingen altan har for tiden. Den er revet ned i forbindelse med, at ydermuren er fjernet.
Af samme grund er alle potteplanterne også rykket fra vinduskarmen over på et bord, ligesom flere andre ting i lejligheden er skubbet sammen. Det er nemlig beboerens pligt at sørge for, at håndværkerne kan komme til.
Hugo Harfot har i mange år arbejdet i Lejernes Landsorganisation, og Lisbeth Estrup har ved siden af sit arbejde hjulpet ham som en slags sekretær.
De to har derfor et indgående kendskab til lovgivningen på området. Af den grund undrer de sig også over flere af de varslingsbreve, de har modtaget:
– Der står her i brevet.
Lisbeth Estrup, holder brevet frem, mens Hugo Harfot taler:
– Der står, at beboerne skal sørge for, at håndværkerne har adgang til lejligheden. Det tolker bestyrelsen på den måde, at man skal aflevere en nøgle, og at de ellers kan tvinge sig adgang med hjælp fra en låsesmed. Begrundelsen bliver hentet i loven om almene boliger paragraf 32 og 33. Problemet er bare, at det ikke er det, der står i loven. Der står nemlig, at hvis blot man sørger for at være hjemme, så behøver man ikke at aflevere en nøgle. Og det kan folk som os, der er hjemme hele dagen, jo godt være, hvis blot vi vidste, hvornår håndværkerne ville komme.
For ifølge Hugo Harfot går mangelfuld og forkert varsling nemlig hånd i hånd med udskydelser af projektet:
– Arbejdet bliver konstant udskudt. Dermed kommer der hele tiden nye varslinger. Der var en kvinde, som havde taget fri fra arbejde for at kunne være hjemme, når håndværkerne kom. Men de kom ikke til den varslede tid. Boligselskabet burde kompensere hende for de penge, hun har tabt.

På kant med grundloven
Lisbeth Estrup holder en fristforlængelse frem. Den blev omdelt den sidste dag i en periode, hvor et arbejde skulle have fundet sted, men hvor fristen altså blev udskudt i sidste øjeblik. Noget der langt fra er et enkeltstående tilfælde, mener Hugo Harfot:
– Varslingerne er i det hele taget en grov krænkelse af Grundlovens paragraf 72. Faktisk mener jeg, at bestyrelsen og byggeledelsen burde skamme sig.
Hugo Harfot taler med høj, klar stemme. Man kan høre hvert enkelt bogstav i ordet loven.
– Der står i varslingsbrevene intet om beboernes rettigheder. I det hele taget har bestyrelsen ikke været god nok til at lede så stor en proces og tage hensyn til beboerne og deres rettigheder.

Intet er færdig
For et par uger siden bragte Folkebladet en historie om renoveringsarbejdet i afdelingen.
Under overskriften Det går fremad på Bredager kunne afdelingens bestyrelsesformand og forretningsfører fortælle, at selvom der har været udfordringer med arbejdet, så mener de, det overordnet set går godt.
Den artikel undrede Johnny Borup sig over. Han bor i samme blok som Bodil Strøm, og havde oplevet mange af de samme ting som hende. Derfor skrev Johnny Borup til Folkebladet:
– Hvad med at lave en opfølgning på artiklen, hvor fokus er på beboerne, frem for vores uduelige afdelingsbestyrelse? Så tror jeg, at historien bliver mindre lyserød. Vi er nu to og et halvt år inde i forløbet, og ikke en eneste bygning er færdig, til trods for at det blev stillet i udsigt, at hver bygning ikke skulle tage mere end fire måneder at lave færdig.
Et par uger senere, som han sidder i sofaen i sin stue, undrer Johnny Borup sig stadig. Han henter en liste med fejl og mangler:
– Ventilation virker ikke ordentlig, hoveddør mangler maling, vinduet i køkkenet er defekt, ridser i vinduet i stuen, altanen gynger og er ikke færdig. Det her er blot nogle af tingene. Jeg skriver det hele ned og giver det videre til beboerrådgiverne, som man skal.
En fremgangsmåde, Johnny Borup har succes med, hvilket han er glad for og så alligevel ikke:
– Jeg har brokket mig så længe og så ofte, at nogle af tingene bliver lavet, men lang fra alle. Men sådan skulle det da ikke være. Det skulle sådan set bare være i orden, og så skulle det ikke være nødvendigt at brokke sig, før man får det lavet. Hvad med alle dem, der ikke har kræfter til det?
En anden ting, der undrede Johnny Borup, da han læste artiklen i Folkebladet, var formandens og forretningsførens bemærkning om, at da projektet blev vedtaget, da var der 300 fremmødte, der stemte for projektet:
– De glemmer at sige, at der var 291, der stemte for. Det svarer til 145 ½ lejemål. Ud af de samlede 539 lejemål svarer det til 27 procent, altså langt fra størstedelen af afdelingen, som formanden ellers hævder.

Et lukket system?
Som de øvrige beboere, Folkebladet har talt med, undrer Johnny Borup sig over, at arbejdet ikke for længst er færdigt:
– Vi var den første blok, prøveblokken, og vi fik at vide, at det måske ville tage et halvt år, men det er jo på ingen måde færdigt endnu. Parkeringspladsen ude foran blokken er stadig en byggeplads. Hvorfor er det, der hele tiden bliver tyet til midlertidige løsninger?
For cirka et år siden valgte boligselskabet at udskifte byggeledelse. Det har imidlertid ikke haft den store betydning, siger Johnny Borup:
– Det kan man faktisk ikke mærke. Man har konstant det indtryk, at bestyrelsen og byggeledelsen ikke har en overordnet plan, for det hele virker så tilfældigt.
Som mange andre beboere har Johnny Borup også netop set den rapport, som en af beboerne har delt via Facebook, og som altså peger på, at der er forskellige skadelige materialer i bygningen:
– Det har hele tiden været min fornemmelse, at der var noget galt. Hvorfor har vi ikke set den rapport?
Dermed er Johnny Borups dom over projektet på linje med de øvrige beboere, Folkebladet har talt med:
– Det hele er så spredt og ufærdig. Man griber hele tiden til midlertidige løsninger, og så er kommunikationen mangelfuld.
Dog indrømmer Johnny Borup, er der én ting ved renoveringen, han glæder sig over:
– Jeg har lært mange af mine naboer at kende. Før deltog jeg aldrig i afdelingsmøder, da de ikke rigtigt interesserede mig, og jeg nøjedes med at hilse på naboerne når jeg mødte dem. Jeg kendte dem ikke rigtigt. I forbindelse med helhedsplanen har jeg dog lært en del af dem at kende da vi har måttet stå sammen, de af os der har orket at brokke os.

Redaktørkommentar
Artiklen følger op på et interview bragt i Folkebladet i slutningen af maj, hvor Esbern Ott, forretningsfører og Brian Nissen, formand for afdelingen og Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken, fortæller om renoveringsprojektet, som de oplever det.
Efterfølgende henvendte en række beboere sig til Folkebladet, da de havde en anden udlægning af sagen end Esbern Ott og Brian Nissen.
I næste uges avis har Folkebladet givet Esbern Ott og Brian Nissen mulighed for at forholde sig til beboernes udsagn.
I forbindelse med sagen har Folkebladet haft adgang til en lang række dokumenter, blandt andet de omtalte rapporter og flere referater.
Folkebladet har givet sagen meget plads, fordi den berører mange mennesker, er et stort projekt og fordi en stor del af boligmassen i Brøndby består af almene boliger, hvorfor sagen har bred almen interesse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.