Torsdag 21. september 2017
Byudvikling af Kirkebjerg: Euforien er forduftet
BRØNDBY. Borgmester Kent Max Magelund mener, at han og resten af kommunalbestyrelsen har været for begejstrede i forhold til mulighederne for Kirkebjerg. Så nu trækker de lokale politikere i håndbremsen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 29. august 2017, 08:00:09

Hvis der er et emne, man skal bruge meget tid på som lokalpolitiker, så er det lokalplaner. Et arbejde, der de senere år har været særlig krævende i Brøndby.
Af den enkle grund, at de lokale politikere har haft høje forventninger til mulighederne for at byudvikle Kirkebjergområdet, så selvom arbejdet har været hårdt og krævende, er det også sket med begejstring og entusiasme.
For eksempel udtalte Kent Max Magelund (S), borgmester i sin seneste nytårshilsen i Folkebladet:
– Derfor har vi også søsat en række projekter, der både i forhold til bosætning og byudvikling fremtidssikrer vores kommune. Vi er for eksempel ved at omdanne Kirkebjerg fra et traditionelt erhvervsområde til en ny og levende bydel med en blanding af boliger og erhverv. Og vores indsats ser ud til at bære frugt. Lige nu er der massiv interesse for at bygge op mod 2.000 nye boliger, der vil forvandle erhvervsområdet til et spændende nyt byområde.
Høje forventninger, Kent Max Magelund ikke har været ene om at have, da de fleste partier i kommunalbestyrelsen har bakket op om hovedlinjerne i planerne.

Udskyder beslutningen
Onsdag var der kommunalbestyrelsesmøde.
Her skulle de lokale politikere endnu engang behandle et forslag til en lokalplan i Kirkebjergområdet, lokalplan 243 for Kirkebjerg Søpark 5 og Kirkebjerg Parkvej 7.
Efter at forslaget var blevet vedtaget og dermed sendt i høring, sprang Kent Max Magelund en bombe i planerne for Kirkebjerg:
– Som nyudnævnt borgmester overtog jeg arbejdet med lokalplanerne for Kirkebjergområdet. Samtidig begyndte investorerne at vise interesse for Brøndby. Af den grund blev jeg, Teknisk Forvaltning, flere politikere og borgere grebet af en eufori. Fordi der endelig ville være mulighed for vækst og udvikling i Brøndby mange år frem. De sidste par måneder har dog imidlertid givet udfordringer for byggeriet i Kirkebjerg, hvor vi har arbejdet med byggeprocenter og tilpasninger sammen med investorerne til glæde for vore borgere. Samtidig har arbejdet med budgettet (for 2018, red.) overbevist mig om, at vi simpelthen ikke kan følge med økonomisk, da vores anlægsramme ikke vil kunne følge trop.
Derfor havde Kent Max Magelund, efter forud at have talt med den socialdemokratiske gruppe, et forslag til resten af kommunalbestyrelsen:
– Efter valget bør vi holde et temamøde om revurdering af planerne for Kirkebjergområdet. Så vi får udarbejdet en ekstern økonomirapport om, hvor meget der rent faktisk skal investeres i området. Så vi har et andet og grundigere grundlag end den Cowi-rapport, der er nu. Så vi har et længere perspektiv i projektet, så økonomi og tempo følges ad.

Grebet af stemning
Da Folkebladet efterfølgende spørger Kent Max Magelund om, hvorfor han og dermed den socialdemokratiske gruppe har ændret holdning, henviser han igen til en euforisk stemning, der bredte sig i tiden omkring, han blev borgmester:
– Vi har ikke tidligere været vant til denne interesse, og så begyndte det at vælte ind med investorer. Det blev vi grebet af.

Misforhold i forventning
Men nu er der altså skruet ned for begejstringen og op for realismen:
– Jeg var ude sammen med en investor og nogle medarbejdere fra Teknisk Forvaltning. Da jeg så deres skuffede udtryk, da vi bekendtgjorde, at vi gerne ville moderere på planerne, tænkte jeg, hvad er det, der sker her.
Dermed blev det altså klart for Kent Max Magelund, at der var forskel på investorernes håb, og det kommunen kan tilbyde:
– Investorerne havde i oprindelige lokalplaner fået stillet muligheden for højere huse i udsigt, end vi på nuværende tidspunkt er villig til efterkomme. Selvom vi efterfølgende har mere variation ind i planerne, så er der stadig forskel.
Desuden er der de økonomiske udgifter udviklingen vil påføre kommunen.
– Vi har godt 105 mio. kr. om året, som vi kan anlægge for. Men som også skal bruges til planlagte anlæg, og det blev klart for mig, at det ikke var realistisk, hvis vi skulle følge med i det planlagte tempo. Derfor er vi nødt til at få det mere gennemarbejdet og få lagt en realistisk plan i forhold til økonomien.

Kommer ikke 5.000 nye
At Kent Max Magelund nu har overbevist sin egen gruppe, hvor der ifølge ham er absolut opbakning til beslutningen, og de øvrige partier om, at der efter kommunalvalget skal være en grundig drøftelse af emnet, får betydning for de meldinger han tidligere har været ude med. Således udtalte han tidligere på året til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at der i løbet af de næste tre-fire år ville komme 5.000 nye borgere i Brøndby.
– Ja, det sagde jeg. Det står jeg ved, men det gør der ikke med den tidshorisont. Så vil jeg hellere trække i håndbremsen nu, end kaste os i et projekt, der ikke holder, og vi er altså nødt til at have nogle ordentlige beregninger, inden vi går videre.
Dermed har forløbet også lært Kent Max Magelund noget i forhold til det at være borgmester:
– Jeg skulle have været mere ind over de oprindelige lokalplaner, som blev udarbejdet et år tidligere, helt fra starten af opblomstringstiden. Men blev altså grebet af euforien.

Kommunalbestyrelsen vedtog på mødet udkast til to lokalplaner for Kirkebjergområdet. De er nu sendt i høring.

Læs mere her

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Byudvikling af Kirkebjerg: Euforien er forduftet
  1. Steen Andersen skrev:

    Det her lyder jo meget tilforladeligt, en borgmester og en kommunalbestyrelse som er kommet på andre tanker. Hvad der burde stå her, er at Enhedslisten som det eneste parti, på det kraftigste advarede mod et boligprojekt med proportioner som ville have karakter af en økonomisk katastrofe for Brøndby.

    Når man tilfører byen 5000 mennesker på kort tid ( det oprindelige projekt ) , og ikke samtidigt har en plan for hvad det koster at forsyne dem med skoler, daginstitutioner og ikke mindst de medarbejdere der skal drive dem – ja så ville det betyde at alle de udgifter skulle dækkes ind ved at skære i det bestående. Det er helt almindelig købmandsregning, som Socialdemokraterne undlod at tage med, og i øvrigt resten af kommunalbestyrelsen minus Enhedslisten.

    Det her handler både om anlægsramme og serviceramme. Alene servicerammen skulle hæves med 200 mio kr, og nye anlæg ville andrage mindst det samme, og altså betyde at Brøndby skulle finde i omegnen af en halv milliard, syntes at være glemt i kommunalbestyrelsens såkaldte eufori. Bortset fra Enhedslisten, som ikke kunne deltage i euforien.

    Det undrer os i Enhedslisten, at ingen andre partier løftede en eneste kritisk finger, at man ikke gjorde sig den ulejlighed at lytte på helt elementære økonomiske aspekter i et sådant projekt.

    Borgmesterens lille tale overraskede det meste af kommunalbestyrelsen og man kan ved selvsyn se på TV hvordan argumenterne flader ud i varm luft. Det var godt at Magelund besindede sig, men sørgeligt at se resten af kommunalbestyrelsens manglende indsigt og forståelse for at projektet var dødsdømt fra starten.

    I mellemtiden mangler Brøndbys borgere boliger der er til at betale. Og i hele behandlingsprocessen af Kirkebjerg, var der ikke megen opmærksomhed på det Tema. Bortset fra igen fra Enhedslisten. Jo der er gigantisk forskel på partierne i lokalpolitik også. mvh Steen Andersen, kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.