Torsdag 21. september 2017
Sidste år skiftede Erdal Colak (tv) fra Socialistisk Folkeparti til Socialdemokratiet. Det glæder både ham og formand for Socialdemokratiet i Vallensbæk, Søren Wiborg. Foto: Heiner Lützen Ank
Det første år som socialdemokrat
VALLENSBÆK. Sidste år skiftede Erdal Colak fra Socialistisk Folkeparti til Socialdemokratiet. Det har styrket glæden ved og kvaliteten af hans arbejde, mener han
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 22. august 2017, 08:30:11

I foråret 2016 skiftede Erdal Colak, kommunalbestyrelsesmedlem i Vallensbæk, sit medlemskab af Socialistisk Folkeparti (SF) ud med et til Socialdemokratiet.
Dermed forsvandt SF ud af kommunalbestyrelsen, mens den socialdemokratiske gruppe voksede fra tre til fire medlemmer.
Folkebladet forsøgte dengang at få en kommentar fra Erdal Colak om, hvorfor han valgte at skifte parti. Det lykkedes desværre ikke.
I stedet talte Folkebladet med Niels Borre fra SF i Vallensbæk og Ishøj. Han kunne godt forstå, at Erdal Colak skiftede parti. Fordi han dermed ville få flere partikolleger, og fordi han i forvejen arbejdede tæt sammen med Socialdemokratiet.
Dog, spåede Niels Borre, var der ét punkt, hvor partiskiftet kunne skabe problemer. For ifølge Niels Borre gik Erdal Colak, i modsætning til resten af den socialdemokratiske gruppe, ind for en sammenlægning af Ishøj og Vallensbæk Kommune.
Artiklen i Folkebladet kom derfor til at hedde Partihop kan skabe interne problemer hos Socialdemokraterne.

Oplagt skifte
Der er nu gået knap halvandent år siden, Erdal Colak skiftede parti. Folkebladet har derfor spurgt ham og formand for Socialdemokratiet i Vallensbæk, Søren Wiborg, om, hvordan det er gået, og hvorfor han skiftede parti i sin tid.
– Artiklen ærgrede mig. For jeg synes ikke, der er tale om et partihop, men blot et partiskifte, når man skifter mellem to partier, der ligger så tæt på hinanden. Desuden ærgrer det mig, at Niels Borre udtaler, at det kan give problemer. For det er ikke tilfældet. Jeg mener ligesom de andre i den Socialdemokratiske gruppe, at Vallensbæk skal bevare sin selvstændighed.
Når dette er sagt, er Erdal Colak glad for, at han blev Socialdemokrat:
– Jeg havde i længere tid forud for skiftet været i kontakt med Socialdemokratiet og især Søren Wiborg, så jeg var godt klar over, hvor partiet stod. Vi havde i forvejen et godt samarbejde. Derfor var det naturligt at skifte.

Bedre og sjovere
Ud over politisk enighed var der en anden oplagt årsag til skiftet, fortæller Erdal Colak:
– Det er hårdt arbejde, hvis man er ene mand i en politisk gruppe. Det er meget svært at nå igennem alle sagerne.
Derfor har skiftet haft betydning både for såvel personen Erdal Colak som kvaliteten i det politiske arbejde:
– Det er blevet sjovere at være med i politik. Fordi man har nogen at sparre med og tale tingene igennem med. Det har naturligvis også haft betydning for kvaliteten af mit arbejde, der er blevet grundigere.
Og så har skiftet også ført til et endnu større lokalt fokus:
– Der var der mest fokus på Ishøj. Sådan er det ikke nu, hvor fokus udelukkende er på Vallensbæk.

Børn, unge og by
Erdal Colak er cand.scient.bibl. og arbejder som journalist.
Når der til november skal vælges en ny kommunalbestyrelse, står Erdal Colak igen på stemmesedlen. Bliver han valgt, er der særligt to områder, som vil have hans bevågenhed:
– Noget af det, jeg vil have fokus på er byudvikling og børn og unges forhold i Vallensbæk, altså hvordan hverdagen er i skolerne og institutionerne, og hvordan der kan skabes bedre sammenhæng. Det har jeg også arbejdet med i denne periode, og det vil jeg altså fortsat gøre.

Altid Socialdemokrat
Søren Wiborg, formand for Socialdemokratiet i Vallensbæk og kommunalbestyrelsesmedlem, glædede sig, da Erdal Colak sidste år valgte at blive socialdemokrat. Men var på den anden side ikke overrasket:
– Jeg har i lang tid opfattet Erdal som Socialdemokrat, der bare var medlem af et andet partiet. Desuden havde vi forud et godt samarbejde og en lang dialog. Så da det skete, var det sådan set helt naturligt.
Erdal Colaks ønske om at være en del af en større gruppe, kan Søren Wiborg godt forstå:
– Det er hårdt at være alene. Nu er vi fire, og det har givet større mulighed for at arbejde med de forskellige sager.
Og så havde Erdal Colak en væsentlig ting at bidrage med, fortæller Søren Wiborg:
– Erdal har et stort netværk. Det er vi glade for at komme i kontakt med. Faktisk var det sådan, at vi holdt en lille reception for Erdal, da han blev medlem af Socialdemokratiet. Vi havde regnet med cirka 50 deltagere. Men der kom det dobbelte. Det viser, at Erdal har et stort lokalt netværk.
Og så mener Søren Wiborg, som også Erdal Colak, at partiskiftet ikke har skabt interne problemer:
– Vi ser ikke forskelligt på forholdet mellem Ishøj og Vallensbæk. Naturligvis er Erdal også for, at Vallensbæk bevarer sin selvstændighed. Det har han været hele tiden.

Erdal Colak er 42 år.
Erdal Colak er cand.scient.bibl. og arbejder som journalist, især i forhold til Tyrkiet.
Erdal Colak er gift og far til to.
Blandt hans mærkesager er et mangfoldigt udbud af børnehaver i Vallensbæk og større sammenhæng i børns liv
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.