Lørdag 21. oktober 2017
Døgnrapporten
Skrevet af - 1. august 2017, 08:00:38

Kørsel uden førerret
GLOSTRUP.
Mandag den 24. juli klokken 01.35 på Jyllingevej i Glostrup, blev en personbil stoppet, da opslag i politiet systemer viste, at bilen havde en aktuel synssag. Føreren blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, da denne tidligere er blevet administrativt inddraget.

Flere tyverier fra personbiler
BRØNDBY.
Natten mellem mandag og tirsdag den 25. juli har en eller flere ukendte gerningsmænd brudt ind i flere personbiler på Hybenvej i Brøndby. Gerningsmanden havde knust bilernes sideruder og dermed skaffet sig adgang.

Spirituskørsel
GLOSTRUP.
Tirsdag den 25. juli kloken 16.25 blev en 48-årig mand standet og sigtet for spirituskørsel på Østbrovej i Glostrup, efter en patrulje netop havde set manden køre over vejen på knallert, hvor han var ved at blive ramt af en bil.

17-årig standset på motorcykel
BRØNDBY.
Tirsdag den 25. juli klokken 17.40 blev en 17-årig dreng stoppet på en motorcykel på Søndre Ringvej i Brøndby, da politiet så, at han kørte uden styrthjelm. Drengen blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, ligesom opslag i politiet systemer viste, at motorcyklen hverken var forsikret eller indregistreret.

Ung mand kørte påvirket
GLOSTRUP.
Onsdag den 26. juli klokken 11.49 blev en patrulje opmærksom på en ung mand, som passede til et signalement, som var givet tidligere på aften, på en utryghedsskabende ung mand, hvorfor han blev bragt til standsning i sin personbil på Hovedvejen i Glostrup. Manden, som var 22 år, viste sig at være påvirket af kokain, hvorfor han blev anholdt og bragt til Albertslund Politigård.

Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Natten til torsdag den 27. juli brød en ukendt gerningsmand ind i en personbil, som holdt parkeret på Birkelunden i Brøndby. Gerningsmanden stjal bl.a. en større mængde nødder, som lå i bilen.

Indbrud i supermarked
BRØNDBY.
Torsdag den 27. juli klokken 02.14 igangsatte flere alarmer i et supermarked på Søndre Ringvej i Brøndby. Politiet ankom til stedet kort til efter, hvor det kunne konstateres, at ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang til forretningen ved at bryde et vindue op til butikkens slagterafdeling. Herefter havde gerningsmændene bl.a. stjålet en større mængde cigaretpakker, inden de forlod stedet.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, almindelig af bygning og iført lange bukser, hættetrøje og handsker.
B: Mand, muskuløs af bygning, iført lange bukser, hættetrøje og handsker.

Kørsel uden førerret
BRØNDBY.
Torsdag den 27. juli klokken 13.02 blev en personbil bragt til rutinemæssig standsning på Brøndbyøster Boulevard i Brøndby, hvor føreren, en 25-årig mand, blev sigtet for kørsel uden førerret, da han endnu ikke har taget kørekort.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER