Guldregn over Vallensbæk til DM i vandski
vandski.jpg
Vandskiløberne fra Vallensbæk kom hjem fra DM med 18 guldmedaljer. Foto: Vallensbæk Vandskiklub
SPORT. De danske mesterskaber i vandski blev afholdt i Aalborg Vandskiklub forrige weekend. Vallensbæk Vandskiklub havde 12 deltager med i konkurrencen, og traditionen tro blev det til masser af medaljer til de dygtige vandskiløbere fra Vallensbæk

Totalt set blev det til 18 guld, seks sølv og en bronzemedalje. Den flotte præstation sikrede igen i år Vallensbæk titlen som Dansk Mester i klubkonkurrencen.
Mesterskabets største drama udspillede sig i kvindernes Open finale, hvor søstrene Astrid Høgh Sørensen på 15 år, og Helene Høgh Sørensen på 19 år fra Vallensbæk måtte i omløb for at Danmarks bedste kvindelige vandskiløber kunne kåres. Forinden havde dommerfejl og tvunget omløb for Helene bygget spændingen yderligere op, og nerverne var på højkant for alle.
Den spændende duel blev vundet af storsøster Helene Høgh Sørensen med fire bøjer på 14 meter line, blot en bøje bedre end Astrid Høgh Sørensen. Hele Aalborg vandskistadion var samlet omkring broerne for at følge den spændende duel mellem de to Vallensbæk løbere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top