Ingen parkeringspladser til plejehjemsudvidelse
Dalvangen2.jpg
Der bliver reserveret plads til parkeringspladser her ved Dalvangen, men de bliver ikke anlagt. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Det er ikke nødvendigt at anlægge parkeringspladser til dem, der skal flytte ind i de nye midlertidige pladser på Ældrecenter Dalvangen

Over de kommende år skal Ældrecenter Dalvangen udbygges. Der skal være plads til nogle nye pladser til midlertidige plejehjemsophold, for eksempel i forbindelse med genoptræning, og der skal bygges flere almindelige pladser.
Normalt, når man bygger nye boliger, skal der bygges parkeringspladser til. Det har Kommunalbestyrelsen dog foreslået at lade være med at gøre i dette tilfælde.
– Det drejer sig om, at vi har fundet ud af, at der ikke er mange af vores beboere på ældrecentrene, som har egen bil, så derfor synes vi det er spild af grønne områder at anlægge parkeringspladser, som ikke vil blive brugt. Vi har en meget stor parkeringsplads lige ved siden af. Hvis der bliver behov for parkeringspladser, kan vi altid anlægge dem, men det er tåbeligt i mine øjne at nedlægge grønne områder for at lave parkeringspladser, sagde Lars Thomsen (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget.
Udformningen af tilbygningen til Ældrecenter Dalvangen er en lokalplan, der lige nu er i høring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top