Onsdag 23. august 2017
Esbern Ott (tv), forretningsfører og Brian Nissen (th), formand for såvel afdelingen som hele foreningen, der her ses sammen med sikkerhedschef Jens Dreijer, mener, det ikke kan undgås, at så stort et projekt afføder uforudsete udfordringer. Foto: Heiner Lützen Ank
Udfordringer kan ikke undgås i så stor en sag
BRØNDBY. Sidste uge rejste en række beboere kritik af renoveringsprojeket i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken, afdeling 1. Forretningsføren og formaden svarer, at udfordringer ikke kan undgås
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 1. august 2017, 09:00:43

Som man kunne læse i sidste uges avis, så retter en række beboere, Folkebladet har talt med, en massiv kritik af renoveringsprojektet i Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken, afdeling 1.
Folkebladet har derfor bedt Esbern Ott, forretningsfører i Det Social Boligselskab Brøndbyparken, og Brian Nissen, formand for såvel afdelingen som hele foreningen, forholde sig til kritikken.
De gør indledningsvist opmærksom på, at deres svar vil kunne opfattes meget generelle, da de ikke offentligt kan drøfte forhold, som angår enkelte lejere.
Desuden understreger de, at afdelingsbestyrelsen består af frivillige medlemmer, og at det i en almen boligafdeling er lejerne selv, der bestemmer, hvilke udgifter der skal afholdes af afdelingen, da de selv skal betale for udgifterne over huslejen, samt at beslutninger tages på afdelingsmøder, hvor alle lejerne har adgang og stemmeret.

Vil være spørgsmål
Kritikken fra beboerne angår såvel overordnede og gennerelle temaer som konkrete og specifikke problemstillinger.
Den gennemgående kritik, som deles af alle dem, Folkebladet har talt med, sammenfatter Johnny Borup således:
– Det hele er så spredt og ufærdigt. Man griber hele tiden til midlertidige løsninger, og så er kommunikationen mangelfuld.
Om det siger Esbern Ott på vegne af ham selv og Brian Nissen:
– Man kan aldrig blive god nok til at informere, da der oftest er lige så mange spørgsmål, som der er implicerede personer. Der er ansat tre beboerkoordinatorer, som kan være beboerne behjælpelige med svar på spørgsmål, ligesom afdelingsbestyrelsen har en månedlig åbningstid. Ligeledes har der siden igangsættelsen af byggeriet været afholdt adskillige afdelingsmøder, hvor det har været muligt at bringe generelle spørgsmål op. Der har for hver blok været afholdt blokmøder, hvor beboerne har fået information omkring byggeprocessen og har haft mulighed for at stille spørgsmål. Ydermere har der været udsendt adskillige informationsskrivelser, vedhæftet seneste information.

Stor opbakning
En anden overordnet kritik af projekt er det grundlag, beslutningen er blevet truffet på. I dagens avis sagde Johnny Borup således:
– De glemmer at sige, at der var 291, der stemte for. Det svarer til 145,5 lejemål. Ud af de samlede 539 lejemål svarer det til 27 procent.
Det kan Esbern Ott dog ikke genkende:
– I det besluttende afdelingsmøde deltog 170 husstande. Det svarer til 33 procent af alle lejemål, som i alt havde 340 stemmer. Projektet blev vedtaget med 291 stemmer, svarende til en opbakning på 86 procent af de fremmødte stemmer. Der er i boligselskabets historie kun èn gang før mødt så mange lejere op til et afdelingsmøde. Det normale er ca. 10 – 15 procent.
Desuden fik bestyrelsen ifølge Esbern Ott på mødet understreget sit mandat:
– På samme møde blev der af en lejer stillet mistillidsvotum til bestyrelsen, som blev forkastet med meget stort flertal. Bestyrelsen fik en enorm opbakning fra afdelingsmødet, hvilket også fremgår af referatet.

Kan hjælpe med nøgle
I en sag som denne kan der ifølge Esbern Ott let forekomme uforudsete ting, der udskyder de enkelte dele af processen.
Noget der kan gå ud over beboere, der har taget fri fra arbejde for at lukke håndværkere ind, som ikke kommer, hvorfor beboerne kan komme til at forvente forgæves. En situation Hugo Harfot beskrev i sidste uge og samtidig mente, at foreningen burde kompensere den pågældende borger for.
Det er dog ikke muligt, siger Esbern Ott:
– Det er naturligvis uheldigt og meget generende for beboerne. Men der kan ikke ydes kompensation som følge heraf.
I det hele taget mener Esbern Ott, at beboerne kan hjælpe projektet ved at aflevere en nøgle til deres lejlighed:
– Der er ti forskellige entreprenører med tilhørende underentreprenører. Da det ikke er menneskeligt muligt konstant at være til stede i lejemålet og give adgang for håndværkerne i en periode på et halvt år eller mere, anmoder vi beboerne om at aflevere en nøgle. Beboerne er pligtige til at give adgang for håndværkerne under hele byggeprocessen, jf. Lov om leje af almene boliger. Giver man ikke adgang for håndværkerne har boligselskabet ret til at skaffe sig adgang. Vi prøver dog altid at finde en løsning, der fungerer for alle, så det ikke bliver nødvendigt at skaffe adgang. Enhver forsinkelse koster mange penge, og det er lejerne der kommer til at betale i sidste ende.

Forhold opstod
Afdelingen består af 22 blokke. Hertil kommer efter planen yderligere et hus, nemlig et fælleshus.
Da projektet gik i gang blev blok 1 udpeget som prøveblok, og ifølge Bodil Strøm og Johnny Borup, der begge bor i blokken, fik beboerne at vide, at arbejdet i blokken ville være færdig efter et halvt år.
Da Folkebladet i begydelsen af juni besøgte afdelingen, sagde Bodil Strøm som bevis for, at arbejdet i blokken endnu ikke var færdig:
– Der er en midlertidig trappe, som det er svært at komme op og ned af. Hvorfor gør man det ikke bare færdig?
Til det siger Esbern Ott:
– Blok 1 blev forsinket, da der under udførelsen af arbejderne opstod ganske mange forhold, som der ikke var beskrevet i projektet. I et byggeri der er over 60 år gammelt, er det ikke usædvanligt at der dukker forhold op, som det har været vanskeligt/umuligt at forudse. Vi er ganske klar over, at blok 1 har været særligt belastet og har arbejdet hårdt på at løse de problemer der opstod.
Og trappen skal nok blive ordnet, understreger Esbern Ott:
– Trapperne vil blive udført som en del af belægningsentreprisen, som forventeligt vil starte op ved blok 1 i efteråret.
Bodil Strøm, der bruger rollator, når hun bevæger sig rundt udenfor, undrer sig desuden over, at der både ligger vandpytter og grus, der hvor gangbesværede skal gå.
Til det siger Esbern Ott:
– Under byggeprocessen kan de normale adgangsforhold ikke opretholdes. Vi har gentagne gang indskærpet overfor entreprenørerne og byggeledelsen at de midlertidige adgangsveje også skulle kunne anvendes af personer med rollatorer og andre gangbesværede. Det har ikke altid været udført lige tilfredsstillende.

Udluftning bliver bedre
Et væsentligt aspekt i det store renoveringsprojekt er det nye udluftningssystem, der skal forbedre indeklimaet.
Som man kan se på et foto i dagens avis, så har det nye udluftningssystem allerede et år efter, det er installeret, ført til sorte pletter i Bodil Strøms lejlighed. Om det siger Esbern Ott:
– Under en byggeproces som denne, vil der være mere end normalt støv i luften, også i lejemålene. Det er et normalt syn i forbindelse med mekanisk ventilation, at der sætter sig mørke partikler rundt om ventilationsventilerne. I en byggeproces som denne vil dette forekomme i stort omfang. Det vil højst sandsynligt aftage stærkt, når byggeriet er afsluttet.
Alle kanaler bliver renset før aflevering.
Og så mener, Esbern Ott også, at det har Bodil Strøm allerede fået at vide:
– Disse forhold er jeg ret sikker på, den pågældende lejer tidligere er blevet orienteret om.

Alternative lokaler opsat
I sidste uges avis fortalte Simone Annfeldt, hvordan hun regnede med at blive genhuset under projektet.
Men det må bero på en misforståelse, siger Esbern Ott, der understreger, at han ikke kender de nærmere omstændigheder i dette konkrete tilfælde:
– Afdelingsmødet, altså lejerne, besluttede, at der ikke skal ske genhusning, hvorfor det ikke kan ske. At hun skulle have fået denne opfattelse er beklageligt og må bero på en misforståelse.
Esbern Ott medgiver, at det er langt at skulle køre frem og tilbage til Korsør, som Simone Annfeldt gør. Men der har været stillet alternativer til rådighed:
– Afdelingen har campingvogne stående, som i særlige tilfælde kan benyttes i dagtimerne, ligesom der er etableret en ”hyggestue” med TV, hvor beboerne har kunnet opholde sig, dersom de ikke har ønsket at være i lejemålet, medens håndværkerne arbejder. Der har tidligere også været en stille-stue, men den blev ikke benyttet efter hensigten, og derfor nedlagt.
Som de andre beboere, Folkebladet har talt med, peger Simone Annfeldt på løbende forsinkelser.
Da Folkebladet talte med hende den 7. juni, skulle hun halvanden uge efter have nye vinduer i sin lejlighed, selvom arbejdet på daværende tidspunkt ikke var gået i gang. Om det siger Esbern Ott:
– Da det viste sig, at denne blok havde en anden konstruktion end de forrige blokke, måtte der foretages ændringer i byggeprocessen, hvilket medførte en forsinkelse. Beboerne er løbende blevet orienteret om disse forskydninger. Vinduer på havesiden er udført (svar givet 29. juni, red.), og vinduer på gadesiden påbegyndes den 5. juli.

Lavet mange rapporter
Et par dage før Folkebladet besøgte afdelingen havde en beboer på sociale medier delt nogle rapporter fra maj 2014. Rapporterne er en undersøgelse af, om der findes miljøfarlige stoffer i afdelingen.
Da Folkebladet besøgte afdelingen mente beboerne samstemmede, at rapporterne var blevet hemmeligholdt for dem.
Det afviser Esbern Ott dog:
– Det er ikke rigtigt. Den er dog heller ikke blevet udsendt, da det ikke altid er lige nemt at drage entydige slutninger ud fra rapporter udfærdiget af specialister.
I det hele taget er der foretaget flere undersøgelser, fortæller Esbern Ott:
– Der er i byggeprocessen udfærdiget mange rapporter som ikke udsendes til beboerne, da de er en del af en normal renoveringsproces, ofte på et højt teknisk niveau. Vi kan i sagens natur ikke udsende alle rapporter og redegørelser der udfærdiges i forbindelse med et projekt til pænt over 500 millioner kr. Vi informerer når der er grundlag for det.
Og beboerne er løbende blevet orienteret:
– Blandt andet har der på afdelingsmødet i september 2016 været inviteret en specialist i indeklima, som gav en redegørelse for, hvad der var målt.
For sikkerhed er i højsædet, forsikrer Esbern Ott:
– Der er ikke fundet asbest i bygningskomponenter i lejemålene. Som det forekommer mange steder i ældre byggeri, er der brugt asbest til isolering af rørbøjninger i kældrene. Det er ikke farligt, så længe isoleringen er ubrudt. Denne asbestisolering er fjernet i forbindelse med renoveringen under iagttagelse af alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, både for håndværkere og beboere.

Der er ikke asbest
I sidste uges avis sagde Simone Annfeldt:
– Undersøgelsen nævner en lang række stoffer, som kan være skadelige. Det har vi ikke hørt om. Så selv når vi engang må flytte ind, vil jeg nok stadig være i tvivl om, hvorvidt det er sundt at bo her.
Men, understreger Esbern Ott, Simone Annfeldt og de øvrige beboere har ikke noget at frygte:
– Som i alle byggerier over en vis alder er der brugt materialer, som i dag kategoriseres som farligt affald, når de skal fjernes. Under hele processen har vi haft det rådgivende ingeniørfirma Dines Jørgensen A/S til at tage prøver for at sikre, at de bygningselementer, som skal fjernes, og som kategoriseres som farligt affald, bliver fjernet på en forskriftsmæssig sikker måde, både for beboerne og for håndværkerne. Langt de fleste af de målte stoffer er kategoriseret som under grænsen for farligt affald. At noget kategoriseres som farligt affald er ikke ensbetydende med, at det dermed er farligt at bebo lejligheden. Det er først, når det bliver til affald, at det bliver problematisk. Derfor vil byggeriet alt andet lige have et væsentligt bedre indemiljø end før renoveringen.

Redaktørkommentar
Artiklen følger op på et interview bragt i Folkebladet i slutningen af maj, hvor Esbern Ott, forretningsfører og Brian Nissen, formand for afdelingen og Det Sociale Boligselskab Brøndbyparken, fortæller om renoveringsprojektet, som de oplever det.
Efterfølgende henvendte en række beboere sig til Folkebladet, da de havde en anden udlægning af sagen end Esbern Ott og Brian Nissen.
I sidste uge fortalte flere beboere om deres kritik af projektet, og i denne uge har Folkebladet så bedt Esbern Ott og Brian Nissen forholde sig til beboernes udsagn.
I forbindelse med sagen har Folkebladet haft adgang til en lang række dokumenter, blandt andet de omtalte rapporter og flere referater.
Folkebladet har givet sagen meget plads, fordi den berører mange mennesker, er et stort projekt og fordi en stor del af boligmassen i Brøndby består af almene boliger, hvorfor sagen har bred almen interesse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.