Tirsdag 24. oktober 2017
Vivi og Bjarne Welander solgte i foråret 2016 deres hus i Brøndby og troede, de kunne få en lejlighed. Men det kunne de ikke, skulle det vise sig. Foto: Heiner Lützen Ank
Ægtepar tvunget ud af Brøndby
BRØNDBY. Vivi og Bjarne Welander troede, de trods ændrede anvisningsregler ville få en bolig i Brøndby, da de solgte huset. Men sådan skulle det ikke gå. Borgmesteren lover, der bliver set på sagen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 19. september 2017, 08:29:42

Vivi og Bjarne Welander har boet på Rytterdammen i Brøndby.
Men nu bor de i Søborg, hvilket de i grunden er kede af, da de helst ville bo i Brøndby.
Men det er ikke muligt. De er nemlig, ifølge deres egen opfattelse, kommet i klemme af, at Brøndby Kommune i midten af 2015 overdrog den primære anvisningsret til de almene boliger til de almene boligorganisationer.
En sag, Folkebladet løbende har skrevet om, og en sag Vivi og Bjarne Welander har fulgt med i uden at frygte, at det ville få konsekvenser for dem:
– I 2009 spurgte vi Boliganvisningen, hvordan man var stillet i tilfælde af, at man ville sælge sit hus og få en lejebolig i kommunen. Vi fik at vide, at man som hussælger var garanteret en lejebolig inden for to måneder. I 2011 fik vi et ansøgningsskema, som vi udfyldte og blev registreret som hussalg. Vi fik anciennitet fra den dato, siger Vivi Welander.

Ikke noget problem
Der er nu gået seks år siden, Vivi og Bjarne Welander blev skrevet op til en bolig.
I mellemtiden er der sket to skelsættende ting. De har solgt huset på Rytterdammen i Brøndby, og anvisningsretten til almene boliger er blevet ændret radikalt.
I første omgang fik ægteparret dog det indtryk, at det ikke ville betyde noget for dem, fortæller Bjarne Welander:
– Efter Folkebladet i september 2015 fortalte, at praksis blev ændret, henvendte vi os til Borgerservice. De oplyste, at det ikke havde betydning for os, da man stadig som hussælger ville have fortrinsret. I oktober 2015 var vi på Brøndbyparkens udlejningskontor og fik at vide, at vi stod som nummer to på ventelisten. Derfor satte vi trygt vores hus til salg i januar 2016, hvilket vi oplyste Brøndbyparkens kontor, som sagde, vi skulle sælge med lang overtagelse, og at ikke ville være noget problem.

Længere ned på listen
Men det skulle vise sig, at situationen ikke så enkel som forventet:
– Vores hus blev solgt i februar 2016 med overtagelse per 1. august 2016. Vi henvendte os løbende til Brøndbyparkens kontor for at høre, om der var noget nyt. Men for hver gang kom vi længere og længere ned på ventelisten. I maj 2016 skrev vi til kommunen og forelagde vores problem, og understregede, at vi af Borgerservice i september 2015 havde fået, at vide det ikke ville berøre os som hussælgere, siger Bjarne Welander.
Det kom der imidlertid heller ikke noget ud af:
– Kommunen svarede, at de ikke kunne hjælpe os, da det nu var udlagt til boligselskaberne.

Overgangsordning
Derfor var ægteparret nødt til at flytte ud af kommunen. Noget der bestemt ikke var planen, fortæller Vivi Welander:
– Vi har boet i Brøndby i 22 år, men endte altså med at være nødt til at flytte. Vi er nok lidt skuffede og vrede. Vi havde ikke forestillet os, at det skulle ende sådan. Vi møder meget forståelse, men det kan vi ikke rigtig bruge til noget.
Efter at have boet i Brøndby i mange år, har Vivi og Bjarne Welander naturligvis mange venner i byen, ligesom de to gange om ugen tager turen til Brøndbyøster for at træne og fastholde sociale relationer.
Men selvom de altså stadig har en stærk tilknytning til byen, er det langt fra sikkert, at de får mulighed for at flytte tilbage hurtigt:
– Nu er vi jo blevet til borgere, der kommer udefra. Dermed bliver der længere udsigt til, at vi kan få en lejlighed.

En løsning
Vivi og Bjarne Welander mener dog, det kunne have været undgået, at de og andre var kommet i denne situation:
– Hvorfor er det, man ikke har lavet en overgangsordning for denne situation? På den her måde tvinger man jo folk ud af kommunen, som ellers gerne ville blive boende. Det harmonerer slet ikke med den opfattelse, vi ellers har af Brøndby Kommune.

Understreger problemet
– Det viser jo netop problemet med at overdrage anvisningsretten til boligorganisationerne.
Sådan siger Allan Runager fra Dansk Folkeparti, da han hører om Vivi og Bjarne Welanders situation.
Da flertallet i kommunalbestyrelsen for to år siden gav boligorganisationer større magt i forhold til beboersammensætningen, var Dansk Folkeparti uenig i beslutningen.
Således sagde Allan Runager blandt andet til Folkebladet i november 2015:
– Dansk Folkeparti mener, at beboersammensætningen i de almennyttige boliger er og skal være et politisk ansvar, og derfor skal være tilknyttet kommunens boligkontor, som på vegne af kommunalbestyrelsen anviser boliger.
En holdning Allan Runager stadig har:
– Vi skal have anvisningsretten tilbage til kommunen, da det er et politisk ansvar. Det har højeste politiske prioritet for os.

Brøndby hele livet
Og det står grelt til ifølge Allan Runager. For Vivi og Bjarne Welander står langt fra alene med deres problem:
– Jeg har talt med en del borgere, der ikke tør sælge deres hus, fordi de så ikke har et sted at bo.
Noget der bryder med det, der burde være en norm i Brøndby, siger Allan Runager:
– Vi kæmper for, at man skal kunne bo i Brøndby hele livet. Når man først bor her, så behøver man ikke at flytte igen. Men det kan det socialdemokratiske flertal åbenbart ikke forstå.
Ifølge Allan Runager valgte det politiske flertal at overdrage den primære anvisningsret til boligorganisationerne, fordi kommunen derved kunne undgå at lejligheder stod tomme:
– Man forventede, at man kunne spare tre-fire mio. kr. Boligorganisationerne har et andet sigte end kommunen, fordi de kun tænker på bundlinjen og få lejlighederne lejet ud. De tænker ikke på sammensætningen og helheden.

Godt for alle parter
Allan Runager kender ikke de konkrete detaljer i Vivi og Bjarne Welanders sag, og understreger derfor, at der kan være elementer, han ikke kender til.
Han mener alligevel, at ægteparret repræsenterer en uheldig tendens for Brøndby:
– Det er jo trist, at de er tvunget til at flytte, og havde vi haft politisk kontrol med anvisningsretten, ville det jo være en win-win situation, for så kunne de sælge deres hus til nye borgere, mens de kunne få en lejlighed. Men sådan er det ikke.
Desuden er der faren for, at Vivi og Bjarne Welander, til trods for deres ønske, går fra at være midlertidige til permanente ex-Brøndbyborgere, mener Allan Runager:
– Det kan være svært at skulle flytte flere gange, og så kan det jo også være, de falder til et andet sted.

Ser på det
I håbet om at finde en løsning sendte Vivi og Bjarne Welander et brev til Kent Max Magelund (S), borgmester, i maj 2016.
I sit svar gennemgår Kent Max Magelund de ændrede forhold i anvisningen til de almene boliger, altså at bolig­organisationerne fremover kan anvise til 75 procent af boligmassen via fleksible udlejningskriterier, mens kommunen kun råder over anvisningsretten til 25 procent, som skal bruges til at løse akutte boligsociale problemer.
Kent Max Magelund skriver i sit brev blandt andet, at:
”Kommunen i øjeblikket er meget opmærksom på, at den prioritering, der foregår i boligselskaberne, kan komme til at betyde, at nogle prioriterede grupper ikke reelt får en fordel alligevel, fordi deres gruppe prioriteres lavere end andre. Kommunen er derfor i dialog med boligselskaberne om netop dette emne, det er vigtigt for os at finde en løsning”.
Men, slutter brevet fra Kent Max Magelund:
”Desværre kan kommunen ikke hjælpe jer med en akut bolig her og nu.”
Da Folkebladet i sidste uge ringede til Kent Max Magelund, 14 måneder senere, fremhæver han, at man stadig har fokus på problemet:
– De sælger deres hus netop som anvisningen gik over til boligselskaberne, og jeg havde da bestemt håbet, at de og andre i en lignende situation ville blive prioriteret. Men det skete ikke, og det kunne vi ret hurtigt se.
Derfor understreger Kent Max Magelund, som han også skrev i brevet til Vivi og Bjarne Welander, at kommunen er i dialog med boligorganisationerne om en løsning af problemet:
– Der er nogle ting, som ikke holder, og det er dybt tragisk. Derfor er vi også i dialog med organisationerne om, hvordan vi bedst løser problemerne. I denne uge har vi det også oppe på et chefmøde her i kommunen.

Ikke en løsning
Allan Runagers holdning, at anvisningsretten skal tilbage til kommunen, har Kent Max Magelund hørt ved flere lejligheder. Han mener dog ikke, det er vejen frem:
– Det løser ikke noget, at anvisningsretten kommer tilbage til kommunen. For der vil stadig stå 7.000 borgere på venteliste, og de forsvinder ikke ved, at det er kommunen, der anviser.
– Og indtil der eventuelt bliver fundet en løsning eller størrelsesforholdet i boligorganisationernes og kommunens andel af anvisningsretten bliver ændret, bruger kommunen sin fjerdedel af anvisningretten til mennesker, der pludselig får et behov for en bolig, siger Kent Max Magelund:
– Via de 25 procent, vi har anvisningsret til, har vi hjulpet mange mennesker, for eksempel familier i opløsning. Det er det, vi kan gøre med den andel.

Uheldigt
Hos Brøndbyparkens Boligselskab siger Espern Ott:
– Det er naturligvis uheldigt. Jeg kender ikke den konkrete sag. Men det undrer mig, hvis de har fået at vide, at det forholdt sig sådan. Det kan også påvirke listen, hvis nogle foran bliver aktive, og vi har nu engang et begrænset antal boliger.

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Ægtepar tvunget ud af Brøndby
  1. Bente thomsen skrev:

    Kender situationen fuldstændig. Vi oplevede det samme i september 2016. Har været skrevet op i kommunen siden 2005- blev overflyttet til samme boligselskab som nævnt – og står som nr.73 til Brøndbyøster torv. Vi har helt opgivet at sælge hus nu, men det ender formentlig med at vi også er nødt til at flytte fra kommunen den dag vi ikke kan klare huset mere. Manden er 87 med dårligt helbred – jeg noget yngre, men det er jo kun et spørgsmål om hvor længe jeg kan overkomme det. Iøvrigt er der heller ikke meget hjælp at hente i kommunen i den forbindelse. Men det er jo en anden sag.

  2. Channe Hjerteborg skrev:

    Hold da op, hvor er vi mennesker nogle gange blevet temmelig forvente og forkælede!
    Hvis man bor til leje, skal man være skrevet op i rigtig mange år de fleste steder for at kunne få en anden bolig, når eller hvis det en dag bliver nødvendigt. Men husejerne skal kun være skrevet op i få år – så skal de kunne få en lejlighed foran alle andre i køen? Hvor er retfærdigheden i det?
    Når det så er sagt, vil jeg da lige komme med et enkelt forslag, der kan løse noget af problematikken også for husejere:
    I stedet for at boligselskabernes fleksible kriterier skal være prioriterede, så skal de være sidestillede – så vil det ikke nærmest kun være dem, der opfylder første krav, der kan få en lejlighed. De fleste boligselskaber har blandt andet netop sælgere af hus i kommunen stående som fleksibelt kriterium.
    Et andet problem er dog alle de boligsøgende, der har været skrevet op i 15 år eller mere, og som slet ikke kan få nogen lejlighed, fordi der er for stor en procentdel sat af til fleksibel udlejning, hvor andre boligsøgende så springer køen over, fordi de opfylder et eller flere af kriterierne. Så vi skal have ændret den procentsats.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER