Tirsdag 24. oktober 2017
Foto: Heiner Lützen Ank
Brøndby på vej mod en boligpolitik
BRØNDBY. Såvel kommunalbestyrelsen som boligorganisationerne ønsker, at Brøndby skal have en boligpolitik, der skal udstikke retningslinjerne på området
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 19. september 2017, 08:01:56

For alle mennesker er spørgsmålet om, hvordan ens boligsituation er, helt afgørende.
Nogle vil gerne have havudsigt, mens andre gerne vil bo tæt på offentlige transportmuligheder.
Nogle vil gerne eje, mens andre gerne vil leje.
Nogle vil gerne bo i en forening, mens andre helst vil bo for sig selv.
Og så er der dem, der gerne bare vil have et sted at bo.
Også i Brøndby er boligspørgsmålet centralt. En kendsgerning, der på det seneste er blevet understreget af begivenheder som beslutningen om at rive fem højhuse i Brøndby Strand ned, de udskudte planer for Kirkebjerg og den kritik en gruppe beboere tidligere på året rejste i Folkebladet i forbindelse med renoveringen på Gillesager/Bredager.
Når man hertil lægger de udfordringer anvisningsrettighederne til byens mange almene boliger giver, og som man kan læse om i dagens udgave af Folkebladet, er der ingen tvivl om, at også i Brøndby er boligspørgsmål af den største betydning.

På vegne af 25.000
At boligspørgsmål er helt centrale, mener man tydeligvis også i kommunalbestyrelsen i Brøndby.
For her var der nemlig bred enighed om på onsdagens kommunalbestyrelsesmøde at nikke ja til forslaget fra Enhedslisten om, at den boligpolitiske situation i byen skal undersøges.
Steen Andersen (Enhedl.) foreslog således, at der skal nedsættes et såkaldt §17 stk 4-udvalg, der ifølge Steen Andersen skal:
– Arbejde med at afdække og beskrive den boligpolitiske situation i Brøndby ved at inddrage politikere, embedsværket, foreninger og interessenter i byen.
På mødet begrundede Steen Andersen forslaget med, at diskussionerne om Kirkebjerg havde vist, at grundlaget, politikkerne diskuterer og træffer beslutninger ud fra, kan være bedre:
– Hele diskussionen om Kirkebjerg viste meget om det grundlag diskussionen foregår på. Vi har hele tiden været tilhængere af, at vi gik et par spadestik dybere i diskussionen.
På mødet mente Steen Andersen desuden, at en stor del af byens befolkning bakkede ham op. Han kunne nemlig fremvise det udspil til en boligpolitik, som byens ni boligorganisationer netop har lavet:
– Jeg kan bare læse en enkel sætning højt. Her står, at hvis man tager kommunens betragtelige almene sektor i betragtning, kan det undre, at kommunen ikke har en egentlig boligpolitik og et boligpolitisk udvalg, der løbende følger udviklingen på området. Når repræsentanterne for 25.000 skriver det her, så vil Enhedslisten da gerne være til at honorere det krav.

Udveksle erfaringer
Da Folkebladet efter kommunalbestyrelsesmødet spørger Steen Andersen, hvorfor der er behov for at diskutere boligpolitikken i kommunen, siger han:
– Der er brug for at alle parter bliver hørt. Udspillet fra boligorganisationerne er godt, men vi skal også have de andre med, blandt andet boligejerne.
Og her er et §17 stk 4-udvalg det helt rigtige, mener Steen Andersen:
– På den måde kan vi politikere få indspark og viden fra dem, der ved noget. Men omvendt kan de øvrige interessenter også høre, hvad vi, politikerne, tænker og gør os af overvejelser.

Bredere perspektiv
I forbindelse med diskussionerne om udviklingen af Kirkebjerg har Enhedslisten slået på, at bebyggelsesprocenten var for høj, og at planerne var for ensidige. Det, håber Steen Andersen, vil være et emne i det kommende udvalg:
– Det ville blive et lukket område for mennesker udefra, som resten af byen ikke ville bruge. Der har været et alt for snævert fokus. I et udvalg som det, vi foreslår, kunne man have en bredere diskussion. Et eksempel kunne være bofællesskaber for ældre. Hidtil har tankegangen været, at folk skulle sælge deres hus og købe en ny lejlighed i Kirkebjerg. Men hvem siger, at det er det, alle vil. Det er blot det, man har sagt og tænkt udfra, uden at vide det.
Og der er andre grupper, der skal tænkes ind, når det kommende udvalg begynder at arbejde:
– Der mangler handicapvenlige boliger, og der mangler ungdomsboliger. Her er det igen afgørende, at man tænker andre interessenter ind. For det er ikke nok, at bygge ungdomsboliger, der skal samtidig skabes miljøer, som giver rum for uddannelse, kulturkreativitet og ikke mindst produktion og ivæksætteri.

Udspil til dialog
Det udspil, Steen Andersen henviste til på kommunalbestyrelsesmødet, hedder En bæredygtig Boligpolitik i Brøndby Kommune, og kommer fra sammenslutningen Boligselskaber i Brøndby (BIB).
Michael Buch Barnes, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet, er formand for såvel Brøndby Boligselskab som BIB. Han er enig med Steen Andersen i, at der skal mere fokus på boligpolitikken i Brøndby:
– Det er vores oplevelse, at der mangler en egentlig politik på området. Derfor skal det her ses som vores bud på, hvad der er væsentligt at diskutere.
Udspillet berører en lang række emner, som de ni boligorganisationer mener, er vigtige.
Blandt andet hedder det i oplægget:
– BIB mener, at Brøndby Kommune skal sikre en bedre kulturel fordeling af beboergrupper og en bedre fordeling af ressourcesvage familier i kommunens by- og boligområder.
Til spørgsmålet om, det er noget kommunen kan løse, efter boligorganisationerne har overtaget hovedvægten af anvisningsretten, siger Michael Buch Barnes:
– Det er et problem for både kommunen og organisationerne, og det er et vigtigt emne at diskutere. Vi ønsker at være en samarbejdspartner, og det er et emne, vi skal have kigget på.

Behov for politik
Da Enhedslistens forslag og dermed BIBs oplæg blev diskuteret på kommunalbestyrelsesmødet onsdag havde Kent Max Magelund ingen kommentarer.
Det har han heller ikke, da Folkebladet efterfølgende ringer til ham. Dog tilføjer han:
– Ja, der er brug for en boligpolitik i Brøndby. Men da vi arbejder på sagen lige nu, har jeg ingen yderligere kommentarer.

Mavefornemmelse
En, der gerne vil forholde sig til, om Brøndby Kommune har brug for en boligpolitik, er Mette Engelbrecht fra Venstre:
– I dag er det borgmesteren, der træffer beslutning om de enkelte projekter ud fra en mavefornemmelse fra sag til sag, for derefter at lade kommunalbestyrelsen sige ja eller nej til det borgmesteren lader kommunalbestyrelsen se. Det er en udemokratisk proces og virkelig en ringe måde at drive forretning på.
Det kan, håber Mette Engelbrecht, en boligpolitik forhåbentlig sætte en stopper for:
– En boligpolitik skal som minimum bestemme de rette udbud af tidssvarende boliger, sætte en stopper for flere almene boliger i kommunen, prioritere tildelingen af boliger efter faste kriterier og sætte en stopper for, at Brøndby tiltrækker flere sociale udfordringer, inden vi har løst dem vi allerede har, og sætte et loft over huslejestigninger, når boligforeningerne ikke har lavet tilstrækkelige hensættelser til renoveringer.

Som vinde blæser
Mette Engelbrecht har ligesom Steen Andersen læst oplægget fra BIB. Om det siger hun:
– Jeg er glad for, at den ikke er Brøndby Kommunes politik. Men det er et fint velskrevet diskussionsoplæg fra en interesseorganisation, der plejer egne interesser. I Venstre tager vi skarpt afstand fra, at der skal etableres flere almennyttige boliger i Brøndby. Fordi de almennyttige boliger ikke bliver tildelt almindelige mennesker med almindelige indkomster. Men bliver besat af især indvandrere der ikke bidrager positivt til Brøndby.
BIB peger i sit oplæg på, at anvisningsretten til de almene boliger skal diskuteres. Det er Mette Engelbrecht i den grad med på:
– Det er mit klare indtryk, at der bliver tildelt boliger som vinden blæser. Venstre har forsøgt at få ændret holdningen i kommunalbestyrelsen, men borgmesteren og hans flertal mener, at alt er, som det skal være. Især familier der oplever opstået handicap og ældre, der eksempelvis har mistet deres ægtefælle og ikke længere kan betale og overkomme et hus, bliver ladt i stikken. Og når jeg hører at kommunen henviser til herberger, så bliver jeg simpelthen så vred på borgerens vegne.

God idé
På kommunalbestyrelsesmødet bakkede også Socialistisk Folkeparti op om idéen.
Således sagde Vagn Kjær-Hansen:
– Vi bakker op om idéen. Det er en fin ting med en boligpolitik. Det har vi sådan set altid ment.
Dog var Vagn Kjær-Hansen ikke sikker på, at det nødvendigvis skulle være i regi af et §17 stk 4-udvalg, der skal udarbejdes en politik:
– Vi har netop fået lavet en kulturpolitik, hvor der har været en stor inddragelse igennem en række møder. Det kunne også være en mulighed.
Også Allan Runager og Dansk Folkeparti glædede sig over, at der nu skal arbejdes med en boligpolitik i Brøndby:
– I Dansk Folkeparti er vi ikke i tvivl om, at en række af de problemer, vi har i Brøndby, kan løses via en boligpolitik. Det er et godt forslag fra Enhedslisten, og vi bakker gerne op om det.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER