Tirsdag 24. oktober 2017
Alle partier er med i næste års budgetforlig for Vallensbæk Kommune. Foto: Heiner Lützen Ank
Budgetforlig i Vallensbæk: Alle er med omkring bordet
VALLENSBÆK. Mandag i sidste uge blev der indgået budetforlig for 2018 i Vallensbæk. Alle partier er med, og alle er i varierende grad tilfredse
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 26. september 2017, 08:00:24

– Vallensbæk Kommune har en solid økonomi, som dels skyldes en stram og fornuftig styring af finanserne og dels en tilgang af ressourcestærke skatteborgere.
Sådan hed det i den fælles pressemeddelelse, de fire partier i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk sendte ud mandag i sidste uge, efter de tidligere på dagen havde underskrevet en aftale om næste års budget for Vallensbæk.
En budgetaftale de fire partier i samme pressemeddelelse kalder ambitiøs og visionær.

Ambitiøs
Da Folkebladet taler med de fire partier efterfølgende, er der også tilfredshed hele vejen rundt i det politiske landskab i Vallensbæk.
Ikke mindst hos Henrik Rasmussen (K), borgmester:
– Det er et ambitiøst, visionært og realistisk budget.
At budgettet kan beskrives med netop disse ord, er der ifølge Henrik Rasmussen én bestemt årsag til:
– Årsagen er, at vi er gode til at føre en ambitiøs økonomisk politik.
Tilfredshed er der også hos Socialdemokratiet. Således siger Søren Wiborg:
– Det er flot budget, som vi er ganske godt tilfreds med. Socialdemokratiet og De Konservative har ført en sund, økonomisk politik, og det er den, vi nu kan nyde godt af. Vi skal ikke ud og lave besparelser, men kan lave nogle gode investeringer.

Bedre fokus i år
Også hos Dansk Folkeparti er man overordnet set tilfreds med den fælles aftale, fortæller Kenneth Kristensen Berth:
– Det er et godt budget. Derfor er vi også glade for at være med. Der er et andet og mere rigtigt fokus i år, hvor der for eksempel ikke bliver taget fra de ældre eller børnene.
Det sidste parti i kommunalbestyrelsen, Venstre, har også valgt at være med i aftalen for næste år.
Med tilfredshed, men også med realisme, fortæller Nielsen Jørgensen.
– Det går overordnet set godt, og når man er med i en fælles aftale, er der naturligvis ting, man bedre kan lide end andre. Men det er ikke så slemt, som det kunne have været.

Budgetforliget er i høring indtil 27. september
Print This Post Print This Post
3 kommentarer til “Budgetforlig i Vallensbæk: Alle er med omkring bordet
  1. Pingback: Ny badeanstalt på vej | Folkebladet
  2. Pingback: Flere voksne i institutionerne | Folkebladet
  3. Pingback: Fokus på det grønne, parkering og støjen | Folkebladet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER