Tirsdag 24. oktober 2017
Dækningsafgiften sættes ned
VALLENSBÆK. Som en del af budgetaftale for 2018 sænkes dækningsafgiften på erhvervsejendomme. Med 0,2 promille
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 26. september 2017, 08:14:25

De er, som i alle andre kommuner, glade for erhvervslivet i Vallensbæk.
Noget de lokale understreger i forbindelse med budgettet for 2018. Derfor har de dels vedtaget, at der skal sættes penge af til en letbanestation ved Delta Park, ligesom kapaciteten i lyskrydset Vallensbæk Torvevej/Vejlegårdsvej bliver udvidet.
Tiltag der skal gøre det lettere at komme frem og tilbage til erhvervsområdet Delta Park.
Og så er de lokale politikere blevet enige om at sænke dækningsbidraget for erhvervsejendomme med 0,2 promille.
Et punkt som særligt lå Venstre på sinde.
– Jeg er glad for, at det lykkedes for os at overbevise de andre om, at vi skulle sænke dækningsafgiften. Vi ville gerne have sænket den endnu mere, men det er jo et spørgsmål om forhandling, og særlig Socialdemokratiet ville ikke være med til yderligere sænkelse, siger Niels Jørgensen

Tager det med
Også hos Socialdemokratiet understreger man, at man i et bredt forlig nødvendigvis må gå på kompromis. Således siger Søren Wiborg:
– Vi ville naturligvis helst have undgået det. Når det er sagt, så er en sænkelse i dette omfang ok. Det tager vi med.
Også hos Dansk Folkeparti er holdningen til dette punkt afklaret:
– Det var vigtigt for Venstre, og det er fint nok for os.

Vil erhvervslivet
Ifølge Henrik Rasmussenskal sænkelsen af dækningsafgiften ses i en større kontekst:
– Det kan godt være, det ikke betyder så meget for den enkelte virksomhed. Men for kommunen betyder det samlet set noget økonomisk. Men det viser, at vi gerne vil give det lokale erhvervsliv gode forhold.
Noget man ifølge Henrik Rasmussen også kan se på et andet punkt i budgettet:
– Vi har lyttet til erhvervslivet og har derfor vedtaget at lave en letbanestation ved Delta Park, ligesom ændringen af lyskrydset ved Vallensbæk Torvevej/Vejlegårdsparken, så kapaciteten bliver udvidet.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER