Mandag 23. oktober 2017
Døgnrapporten
Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 38
Skrevet af Mette Agner Clausen - 26. september 2017, 08:52:30

Spirituskørsel
BRØNDBY.
Tirsdag den 19. september kl. 03.20 blev en 27-årig mand sigtet for spirituskørsel, efter han på sin knallert havde påkørt en lygtepæl på Korsdalsvej i Brøndby.

Villaindbrud
VALLENSBÆK.
Tirsdag den 19. september kl. 15.45 anmeldte en 43-årig mand, at en ukendt gerningsmand i løbet af dagen var brudt ind i hans hus på Stærebo i Vallensbæk. Gerningsmanden havde brudt et køkkenvindue op med et koben og herefter gennemrodet flere af husets værelser. Ud over smykker og solbriller er det endnu uvist, hvad der er stjålet.

Supermarked evakueret på grund af brand
GLOSTRUP.
Onsdag den 20. september kl. 12.05 blev det anmeldt, at der var brand i en papcontainer tæt på vareindleveringen ved et supermarked på Banegårdsvej i Glostrup. På grund af en kraftig røgudvikling blev butikken evakueret og brandvæsnet gik i gang med slukningsarbejdet. Ingen personer kom til skade ved branden.

30-årig udsat for gaderøveri
BRØNDBY.
Onsdag den 20. september kl. 17.41 anmeldte en 30-årig mand, at han netop havde været udsat for gaderøveri. Røveriet skete, da manden kom cyklende på Søndre Ringvej i Brøndby, og ung mand pludseligt råbte ham an og herefter blokerede cykelstien, så manden blev nødt til at stoppe. Da manden standsede, tog den unge mand en kniv frem og truede manden til at udlevere sin rygsæk. Manden gav gerningsmanden sin rygsæk og mobiltelefon, hvorefter gerningsmanden løb hen til en kammerat, som holdt klar på en knallert, hvorefter de kørte væk fra stedet.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 15-20 år, 170-180 cm. høj, almindelig af bygning, havde kort, brunt hår, en bred næse og mørke øjne. Han var iført en sort Fred Perry trøje og røde og grønne Nike-sko.
B: Mand, 15-20 år, 170-180 cm. høj, almindelig af bygning med mørke øjne og kraftige øjenbryn. Han var iført en sort North Face fleecetrøje og sorte bukser.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER