Enhedslistens spidskandidat genopstiller
Enhedslisten.jpg
Marcus Rigenstrup, Kirstina Tranberg, Steen Rosenquist og Robert Sørensen er Enhedslistens kandidater til kommunalvalget i Glostrup. Foto: Enhedslisten
GLOSTRUP. Enhedslisten i Glostrup har netop præsenteret sin liste til kommunalvalget, hvor Robert Sørensen er genvalgt som spidskandidat. På de næste pladser kommer Steen Rosenquist, Kirstina Tranberg og Marcus Rigenstrup

Enhedslisten Glostrup blev ved sidste kommunalvalg repræsenteret i kommunalbestyrelsen for første gang. Den plads vil partiet gerne holde fast i.
– Mandatet har partiet brugt på at trække Glostrup i en mere rød og grøn retning, siger Robert Sørensen.
Enhedslisten går til valg under parolen ”Velfærd for alle” og med det mener partiet, at alle borgere skal sikres et trygt liv med lige muligheder.
– Jeg er rigtig glad for at få lov til at stå i spidsen for Enhedslisten til kommunalvalget. Jeg håber på at vælgerne giver os fremgang så vi kan få en mere grøn og social retfærdig politik i Glostrup, siger Robert Sørensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top