Mandag 23. oktober 2017
Britta Jørgensen rejser kritik af et rehabiliteringsforløb for hendes mand på Gildhøjhjemmet. Foto: Heiner Lützen Ank
Ikke på Gildhøjhjemmet
Af Britta Jørgensen, Resenlund 8 1 th, 2660 Brøndby Strand Min mand har haft et langt sygdomsforløb siden 13. feb. Der har været komplikationer, så han er røget ind og ud af rehab. På det seneste er han altid landet på Gildhøjhjemmet, 4-5 gange. 30. juli blev han meget dårlig og indlagt på Hvidovre Hospital. […]
Skrevet af Britta Jørgensen, Resenlund 8 1 th, 2660 Brøndby Strand - 26. september 2017, 08:59:15

Af Britta Jørgensen,
Resenlund 8 1 th,
2660 Brøndby Strand

Min mand har haft et langt sygdomsforløb siden 13. feb. Der har været komplikationer, så han er røget ind og ud af rehab. På det seneste er han altid landet på Gildhøjhjemmet, 4-5 gange.
30. juli blev han meget dårlig og indlagt på Hvidovre Hospital. Han nåede lige ind på hospitalet, da han fik hjertestop, men blev genoplivet efter 15 minutter. Det viste sig, at der var en prop i katederet og han fik en caliumforgiftning, hvilket man kan dø af, ligesom det kan give hjertestop. Det burde Gildhøj hjemmet havde tjekket, de kunne se på posen, hvordan urinen var. Han fik en hjerneskade i begge sider.
Han kom tilbage til Gildhøjhjemmet, men nu hed det flexplads. Efter fire dage ringede Gildhøjhjemmet til mig den 12. september og sagde, at min mand havde det meget skidt, og at jeg hellere måtte kalde familien sammen, fordi det kun var et spørgsmål om tid. Jeg kom og kunne tale med han. Jeg spurgte personalet, om han havde fået væske. Det turde de ikke give ham, sagde sygeplejersken. Jeg spurgte min mand, om han ville genoplives, hvis han hjertestop. Ja, var svaret. Der blev sendt bud efter en ambulance, og han kom til Hvidovre, hvor der blev foretaget prøver. Det viste sig, at han led af væskemangel og mangel på mad. Han fik 12 liter i løbet af et døgn. Så tænker jeg, at hvis nu at han havde sagt nej til genoplivning så var han død af væskemangel. Det er skræmmende.
Når jeg besøgte min mand på Gildhøjhjemmet, stod der aldrig et glas på sengebordet. (Han er kørestolsbruger). De glas måtte jeg hente.
Han får stadig væske, osv, men er klar og relevant, Men hvad sker der, når han bliver udskrevet fra hospitalet? Jeg vil gøre alt for, at han ikke kommer på Gildhøjhjemmet.

Svar

Af
Niels-Peter Møller, direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Brøndby

Det er på alle måder et ulykkeligt forløb, som beskrives her, og jeg har den største forståelse for familiens frustration og sorg over, at det ikke er lykkedes at sikre helbredsmæssig stabilitet og fremgang, som tilstræbt af alle involverede.
Desværre har Brittas Jørgensen mand ikke profiteret af rehabiliteringen på Rehabilitering Brøndby, idet opholdet her har været afbrudt af indlæggelser på hospitalet af kortere eller længere varighed. I forhold til Rehabilitering Brøndby er det dog vigtigt for mig at sige, at man har ageret pleje- såvel som behandlingsmæssigt ud fra de anvisninger, hospitalet og egen læge har givet, og at Rehabiliteringen også selv løbende har taget lægekontakt for at sikre lægelige vurderinger og anvisninger.
Rehabiliteringen har i forløbet været i løbende dialog med Britta Jørgensen og hendes mand, og afdelingslederen står fortsat til rådighed for en gennemgang af forløbet, men også for at finde den bedst mulige løsning for Britta Jørgensen og hendes mand.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER